Han vælger hans venner frem for mig:/
Hej BørneTelefonen,
jeg har et lille problem jeg rigtig gerne ville have nogle svar på.
Jeg har en dejlig kæreste og om få dage har vi været sammen i 3-måneder. Han begyndte og snakke om igår, at han synes vi er en “smule” for meget sammen i weekenderne – det skal lige siges vores forhold er det man kalder langdistance-forhold, så det er klart man er sammen hver weekend.
Men her kommer mit problem. *som sagt før, så fortalte han igår, at vi måske er en smule for meget sammen i weekenderne og ligeså snart det er hverdag, så ved vi, at vi skal være sammen i den kommende weekend. Så han mener at det er blevet en SKAL ting at være sammen i weekenden, altså der ikke er tid til vores begge’ venner. Jeg forstår ham godt, at selvfølgelig skal vi også være sammen med vores venner, for det er sådan (tit) at man kan miste sine venner meget hurtigt, når man har kæreste på. Jeg mener dog bare, at vi begge har hverdagen til netop og være sammen med vores venner også er det “kærestetid” i weekenderne, ved ikke om det bare er mig? Men føler bare, at hvis vi ikke er sammen i en weekend, går der simpelhen alt for lang tid før vi ses igen.
Han sagde til mig igår, at han synes ikke vi skal ses i den kommende weekend, for han vil også gerne være sammen med hans venner. Selvfølgelig forstår jeg ham, men får en følelse at og blive “glemt”. Altså at han vælger sine venner frem for mig. Nu går der altså 2 uger før vi kan se hinanden, det er alt for lang tid uden at se hinanden synes jeg… og det har jeg det så skidt med. For mig vælger jeg 100% min kæreste frem for mine venner, men føler han giver 50% til mig og 50% til sine venner.
Ved ikke om jeg er totalt dum, men har det bare mærkeligt i kroppen, når han siger vi skal droppe den kommende weekend, fordi han skal være sammen med hans venner.
Håber I kan hjælpe med mit problem, for det går mig meget på, efter det han sagde igår.
Videoer om kærlighed
Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!
Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.