Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Han kan ikke komme op

Hej jeg er en 15 årig pige

Mig og min kæreste har været sammen længe

Vi er trygge ved hinanden og vi havde/har besluttet os for vi ville have sex men han kan ikke komme op vi har prøvet flere gang men er simpelt hen for “stram”

det er lidt som om der er noget der blokere

men problemet er vi ikke kan spørge en læge pga vores forældre ikke ved / må vide vi har sex fordi de syntes det fortidligt

Hilsen den forvirret pige

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej Pige.

Det lyder ikke helt unormalt, at det kan være svært at gennemføre samleje. Især ikke når det er første gang. Det er helt naturligt, at det kan gøre lidt ondt i starten, men det skal ikke gøre meget ondt og være meget ubehageligt.

Selvom I er trygge ved hinanden, er samleje noget helt nyt som kroppen lige skal vænne sig til. Der er en masse nerver på spil, og muskler, der lige skal lære at samarbejde. En måde man kan træne på, kan være at røre lidt ved hinanden og måske bruge fingrene til at bane vej. Måske kan det også hjælpe med lidt glidecreme, så det ikke er for tørt. For ellers kan det nemlig gøre ondt og føles som om, det er for stramt. De fleste kondomer har lidt glidecreme på, men det kan godt blive slidt lidt af, så det kan være godt at supplere med lidt ekstra glidecreme. Husk dog at bruge noget der er godkendt til kondomer.

Måske kan du og din kæreste lave en aftale om, at I bruge lang tid på forspillet, og at han lige så stille prøver at komme op i dig, men ligeså snart du siger stop, skal han stoppe. På den måde kan I måske rykke jer lidt tættere på fuldt samleje efter et par gange. Sex er lidt ligesom sport – man skal øve sig i det, og man skal lære sig selv og den anden at kende, så man ved, hvad den anden og en selv godt kan lide.

Hvis du stadig føler, du er alt for stram, så overvej alligevel at tale med din læge eller sundhedsplejersken på skolen. Inden du fortæller, hvad det handler om, kan du bede lægen forklare dig, i hvilke situationer, han skal give besked videre til dine forældre. Han kan nemlig godt vælge ikke at sige noget til dem, hvis han vurderer, at det kan blive problematisk for dig. 

Jeg håber, du kan bruge mine råd.

Kærlig Hilsen Børnetelefonen.

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat