Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Han gør mig forvirret

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 12.

Allerførst er jeg glad for at du skriver, at du føler, at du har det rimelig godt i skolen nu. Det lyder som om du har haft nogle lidt svære år, hvor du ikke har kunnet koncentrere dig om at være social. Godt, at det er blevet bedre, og du nu kan føle dig 'normal', som du skriver. Og jeg kan fornemme, at du føler dig godt tilpas og rimeligt populær i skolen. Drengene kigger efter dig, og du på dem.

Når man er 12 år, er det en lidt forvirret tid, fordi hormonerne drøner rundt i ens krop. Det ene øjeblik kan man være i højt humør, og det næste øjeblik kan man være helt nede i kulkælderen. Nogen gange synes man en fyr er smadder sød og lige bagefter synes man han er vildt irriterende. Det lyder som om du har det lidt sådan.

Jeg kan godt forstå, at du er lidt forvirret over drengen fra din klasse. Nogen gange kigger han på dig og bliver ked af det, hvis du ikke snakker nok med ham. Andre gange flirter han med sin ex kæreste foran dig, så det virker som om han vil gøre dig jaloux eller måske ked af det. Jeg synes dog aldrig, at han lyder som om han er ligeglad med dig. Når han fortæller om pigerne på Facebook, eller når han flirter med sin ex, virker det næsten som han gør det for at få din opmærksomhed. Han virker meget optaget af dig.

Måske skal du først og fremmest prøve at mærke efter, hvordan DU har det med HAM. Vil du fx gerne være kæreste med ham? Eller er han bare en god ven? Hvis du kan finde ud af det, kan du bedre være ærlig overfor ham. Du behøver ikke sige det direkte til ham, hvis du er forelsket i ham. Men send ham nogle signaler, så han ved hvor han har dig. Gå hen til ham og snak med ham. Vis ham, at du kan lide ham.  Jeg tror han er meget usikker på, hvad du føler. Hvis han bliver sikker på, at du godt kan lide ham, tør han måske også være åben overfor dig og sige, hvis han er forelsket i dig. Lige nu tror jeg, han spiller et lille skuespil for dig, fordi han er bange for, at du ikke vil ham.

Hvis du virkelig er forelsket, må du måske risikere at blive såret og lidt ked af det. Hvis du viser, at du er glad for ham, risikerer du at følelserne ikke er gengældt. Men der er også en chance for, at de ER gengældt, og så kan I have det dejligt sammen uden hele tiden at skulle være på vagt og forvirrede.

Held og lykke.

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat