Brev

Han er 5 år ældre

Hej brevkasse

Jeg er en pige på 16, der for 14 dage siden mødte en mega sød fyr. Han er rigtig sød og charmerende. Vi skriver sammen hverdag og han gør mig glad på en måde som andre ikke kan. Han skriver rigtig mange søde ting til mig og han virker interesseret.

Problemmet er bare at han er 5 år ældre end mig. Mine forældre ved godt at jeg kan lide ham. Jeg kan ikke rigtig se noget galt i at jeg skriver med ham, men mange af mine venner siger at det ikke er en god ide at jeg skriver med ham, da de mener han bare udnytter mig.

Mine forældre siger at det er okay at jeg skriver med ham, men de er ikke så vilde med tanken om at han muligvis kan blive deres første svigersøn. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for jeg kan jo godt se hvordan mine forældre har det, men jeg er bare så vild med ham at det ville være svært for mig.

Hilsen den forvirrede

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Det er dejligt for dig, at du har mødt en fyr, du er rigtig glad for, og som også virker interesseret i dig. Det er svært for mig at vide, om aldersforskellen er et problem for jer, men der er altså nogle ting, du skal være opmærksom på.

Du skriver, at dine forældre synes, det er ok, men at de har svært ved at se ham som deres første svigersøn. Mon det er fordi, han lægger op til et fast forhold i fremtiden? Jeg spørger dig, fordi der kan være ret stor forskel på, hvad en 16 årig og en 21 årig forventer af et kæresteforhold, så jeg tænker på, om du selv er klar til, at han evt. skal være din faste partner?

Det vil måske være godt, hvis du overvejer, hvad det er, du vil med jeres forhold, så det ikke er ham, der kommer til at bestemme, som den ældste.

Jeg kan ikke læse ud af dit brev, om du selv har en fornemmelse af, om aldersforskellen er et problem, men jeg vil give dine venner ret i, at du skal være opmærksom på, om han udnytter dig, fordi du er 16 år. Måske har du en god en veninde, der kan få lov til at se, hvordan I skriver sammen og fortælle dig, om hun synes, det ser ok ud..?

Jeres forhold er kun 14 dage gammelt, så jeg vil råde dig til at se, hvordan det udvikler sig, og være opmærksom på de ting, der kan være problematiske. Måske er der ingen grund til bekymring, og måske bliver alt ok for jer begge, men det er godt, at dine forældre og dine venner kender til jeres forhold. Så kan du spørge dem, hvis du bliver i tvivl igen.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat