Ham og jeg
Hejsa. Jeg er en pige, der går i niende klasse.
I min klasse går der denne her fyr. Jeg har kendt ham i mange år. Lige siden vi mødtes for første gang, har der været en speciel gnist imellem os.
Jeg har altid syntes godt om ham, og det seneste år, er mine følelser begyndt at spirer, og det ved jeg at hans også har. Jeg har snakket med flere af mine gode venner som har sagt til mig gentagende gange at han er totalt vild med mig, og vi giver også hinanden en masse opmærksomhed, vi får hinanden til at le, og med ham kan jeg være mig selv. Han kender mine små hemmeligheder, og jeg ville gerne fortælle ham endnu flere.
Her på det sidste er han begyndt at få et forhold til en pige fra parallelklassen imens vi har det her kørende, og det gør mig så ked af det. Jeg er også rigtig gode veninder med pigen og jeg ved at hun er forelsket i ham. D
e har det fint sammen, men de eneste gange de snakker sammen er over telefonen, de har snakket i meget få frikvarterer, men til fester stikker det helt af. Jeg var til en fest i weekenden, og jeg overvejede ikke at tage afsted fordi at jeg vidst, at de nok ville lave noget sammen. <jeg tog dog afsted, og jeg havde ret.
De begyndte at stå at tantekysse, og jeg lod selvfølgelig somom at jeg var glad over det, de stod klistret op af hinanden hele aftenen, han var for sygt fuld og stod og snavede samt ravede på hende lige for øjnene af mig, han gav mig ikke en skid opmærksomhed hele aftenen, så jeg tænkte at hvis jeg nu kyssede med en at det ville blive bedre, så jeg drak mig skide fuld (For første gang nogensinde, og jeg måtte kun drikke 4 genstande) og så fandt jeg en ok pæn fyr, og vi endte med at snave, jeg ville jo gøre Mathias jaloux.
Næste dag efter festen skulle vi øve på et projekt til skolen sammen med nogle andre, og ja vi er selvfølgelig sammen. Her ignorerede jeg ham fuldstændig, og han kunne straks mærke på mig at der var noget galt. Jeg begyndte at flirte med en af mine andre bedstevenner alexander, og han begyndte at drille mig med at jeg havde snavet med ham her drengen til festen, det værste var bare at mathias ikke virkede ærgerlig, han var bare nysgerrig på at finde ud af hvem det var jeg havde kysset med, jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor jeg skal være så uheldig med det her kærligheds pis,
Det var endda mit første kys, og så ender jeg med at gøre det med en jeg virkelig ikke kan lide for at gøre den fyr jeg rent faktisk kan lide jaloux. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, og det gør mig så ked af det. Jeg ved ikke engang om jeg skal tage med til de kommende fester som for eksempel nytårsfesten, for jeg ved at de bare kommer til at “make out” lige foran næsen af mig. Jeg kan heller ikke blive ved med at skjule det jeg føler for ham, jeg har joket så meget med at ham og jeg skulle være et par gennem årene, at jeg faktisk tror at han tror at det er usansynligt at jeg føler hvad jeg føler.
Jeg ved at han kan lide Hende den anden pige, og hun kan lide ham, og jeg ved ikke om det han føler for mig er det der mærkes som ægte kærlighed eller om det bare er venskab. Han er den bedste person jeg kender, han er den der muntre mig op hvis jeg får en dårlig karakter, og han er den der altid sætter et smil på mine læber, jeg vil så nødigt miste ham, men jeg ved også at jeg ikke længere kan holde ud at have ham nær mig, fordi at jeg ved at det gør mig så ked af det at han ikke er min.
Undskyld for grammatik og korrektur, det ligner overhovedet ikke mig, så for at forsvare mig hurtigt har jeg et snit på 11,8. Jeg er faktisk heller virkelig ikke i humør til at rette teksten, så jeg håber på at den har en smule sammenhæng, og at du kan hjælpe mig.
Videoer om kærlighed
Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!
Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.