Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ham kun

Hej bb.

Jeg har et problem. Jeg er helt fortabt i min ekskæreste. Jeg savner ham hver dag. Hver gang jeg lytter til en sang, minder det mig om ham. Jeg savner at ligge og holde om ham. Jeg savner ALT ved ham.

Vi skriver stadig nogen gange, men det er kun som venner. Jeg ville ønske at jeg kunne få ham tilbage. Men jeg tror ikke han tør. Jeg har såret ham for mange gange. Jeg slog op med ham, for lang tid siden. (Halvandet år)

Han havde stadig følelser for mig der, men jeg havde ikke. Jeg fik en ny kæreste, og vi snakkede ikke så meget sammen længere. Jeg slog op med min kæreste, det holdt ikke så længe.. Stadig der var jeg ikke helt over min første. Det var derfor jeg slog op.

Jeg har været helt besat af ham. Vi kom sammen igen, men også der slog jeg op. Mine følelser for ham har været så forvirrende. Men jeg ved at jeg aldrig har følt det stærkere end det er nu.

Men han begynder at blive afvisende. Han er bange for at blive udsat for en afvisning igen. Jeg ved at jeg har lavet mange fejl, men jeg kan ikke holde ud at skulle holde mig væk fra ham. Jeg kigger på billedet af os/ham hver dag. Jeg har haft mange breakdowns pga ham.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er bange for at jeg aldrig kommer over ham.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Tak for dit fine brev som du har sendt ind til os. Forelskelse og følelser kan være en forvirrende ting, derfor kan jeg godt forstå, at du har brug for lidt hjælp til, hvad du kan gøre.

Hvad der gør, at man får følelser for en person eller bliver forelsket kan være svært at sige. Det er meget forskelligt fra person til person, hvad man finder attraktivt i en anden. Tit kan følelsen af forelskelse mærkes som en lille knude i maven, som en lille samling sommerfugle der gerne vil ud.

Det er kun dig der ved, om du har denne følelse, og hvis du har den, vil mit råd altid være, at du skal reagere på den.

Men som du allerede ved, så er det ikke ens eget valg, om den anden person føler det samme.

Du skriver i dit brev, at du er kommet til at såre din ekskæreste for mange gange, og at han derfor måske ikke tør. Her kan det være godt, at prøve at sætte sig i hans sted. Hvordan ville du mon have det, hvis situationen var omvendt?

Som du nemlig også skriver, så kan det at blive såret mange gange, gøre en bange for at man bliver såret igen.

Derfor, hvis du ønsker at gøre noget ved dine følelser, kan det måske være en ide, at gøre det med stor forsigtighed. Du er nødt til at vise ham, at han kan stole på dig, og at du ikke vil såre ham igen.

Det kan du måske gøre ved at invitere ham ud og gå en lang tur, gøre noget sødt for ham, og vise at du mener det.

Om det er nok for ham, det kan jeg ikke fortælle dig, men det er i hvert fald en start.

Der er en anden ting, jeg også gerne vil skrive til dig. Det kan nogle gange være svært, at skelne savn til en ven og savn til sin ekskæreste. Tit er det ikke kærligheden man savner, men den person der står bagved. Nemlig den ven man har fået igennem forholdet.

Derfor, hvis forholdet gang på gang ender med et brud, og den ene bliver såret, så kan det være et tegn på, at det bare ikke fungerer. Man kan derfor blive nødt til at tage en beslutning, om man er sikker på at det lykkedes denne gang, eller om det er på tide at komme videre.

Jeg vil gerne slutte brevet af med at spørge dig om du kender udtrykket: “Tiden læger alle sår”

Hvis ikke, så er det et ordsprog, der prøver at sige, at problemer og bekymringer ikke varer evigt, og at de nok skal gå over med tiden. Det samme gælder følelser. Det gælder blot om, at give sig selv den tid og ro der skal til for at komme videre.

Jeg håber, du med dette svar kan komme et skridt tættere på den beslutning, der er bedst for dig. Hvis du har lyst, kan du også kigge lidt på BørneTelefonens side om kærligehed. Du finder den her.

De bedste hilsner

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat