Ham drengen fra 3.g jeg ikke kan få…

Hej.

Jeg ved ikke engang om det giver mening at skrive det her, men jeg tænker på det meget og det præger mig en del, så håber jeg kan få svar.

Jeg er en pige på 18 år, som går i 2.g på et gymnasie. Jeg er rigtig genert og har ekstremt dårlig selvtillid. Jeg har udviklet mig meget på den seneste tid omkring det, men jeg er stadig utrolig dømmende overfor mig selv. Specielt overfor min krop. Jeg synes ikke jeg er smuk og jeg synes jeg selv opfører mig træls og irriterende.

Disse problemer fører til, at jeg ikke føler jeg er noget værd for den fyr jeg har udset mig. Han går i 3.g og er min type, i den grad. Jeg kender ham ikke som sådan personligt, men jeg ved hvem han er (navn, venner på facebook). Han går i min storesøsters klasse. Han virker sjov og jeg ser ham stort set kun med et smil.

Jeg har længe følt mig tiltrukket af hans udstråling, men jeg har virkelig ikke turde indse det. Nu er jeg startet til kor, i forbindelse med skolens musical, hvor hele korholdet hver mandag mødes for at øve. Jeg står i den modsatte ende og har frit udsyn til at kigge på ham i smug. Jeg udnytter det en del.

Af og til føler jeg (usikkert) at han ser tilbage på mig. Men jeg får en underlig følelse i kroppen og ser hurtigt væk fra ham igen. Altså det går op for mig, at han må tænke jeg er underlig for at kigge. Netop fordi han er meget flot og veltrænet.. og jeg er intet i forhold til ham.

Jeg er meget genert, som sagt. Jeg vil så gerne lære ham at kende, men jeg tør simpelthen ikke snakke med ham. Jeg ved han er en person som er meget fremme i skoene og har ingen problemer med at snakke med alle mulige! F.eks. ser jeg ham altid snakke med 1.g’ere, 2.g’ere og 3.g’ere til fester, hvor han virker som om han kender alle, snakker med alle.. kan FÅ alle.

Jeg er bare en lille person, som sikkert ikke betyder noget i hans verden. Nu vil jeg høre… om I, ved børnechatten, har et råd som jeg kan følge. En meget langsom fremgangsmåde at vinde ham på. Jeg er næsten desperat og jeg kan ikke stoppe med at tænke på ham.

Til en ølcafé håbede jeg at jeg kunne komme i kontakt med ham. Bryde min grænse. Men det eneste jeg turde var at med vilje stille mig ind bag ham, som om jeg skulle forbi den dør han stod ved. Han snakkede selvfølgelig med nogle andre piger, som virkede til at flirte..:-/ Men i hvert fald, så trådte han tilbage over min fod.. som jeg vidste ville ske.

På den måde havde jeg tænkt mig at gribe hans opmærksomhed. Men jeg stak halen mellem benene og sagde av og smuttede udenom. Men hey, han sagde undskyld og lagde hånden på min ryg.. lige inden jeg kryb væk væk væk… Uha, pinlige og akavede mig.

Jeg er så vild med ham.. ville ønske man kunne springe alt over og nå til der hvor han vidste hvem jeg var. Kunne se, at jeg måske var en lidt større person end jeg ser ud. Også fordi jeg gør aldrig opmærksom på mig selv. Altså.. jeg går i tilfældigt tøj og sætter aldrig rigtig hår..

Jeg ser almindelig ud og meget kedelig. Jeg har ikke råd til nyt tøj, af økonomiske sager (anden sag) og går derfor meget i det tøj jeg nu har… Så ja…

Håber I kan hjælpe mig med noget?

Mvh Mig.