Gør snart mit liv til en ende
Jeg kan ikke overskue det længere…
Har ingen hjælp at hente, og har ikke råd til psykolog, men samtidig er jeg bange for hvis de sender mig på psykiatrisk afdeling…
Jeg er en pige på 21 år, lige blevet udlært som bager/konditor (mit drømmejob) og har også fået arbejde.
Jeg er en meget usikker pige, som ikke tror på sig selv, og har meget lavt selvtillid og selvværd…
Mit liv svinger rigtig meget, kommer nogen gange ind i en god periode, hvor jeg er nogenlunde tilfreds med det hele, men for det meste ramler hele min verden sammen.
Jeg har en kæreste, også på 21 år. Jeg er AFSINDIGT forelsket i ham! – Vi har været sammen i snart 2 1/2 år.
Han har næsten lige været mig utro, noget jeg selv fandt ud af, og han har løjet meget igennem forholdet og er EKSTREMT pigeglad…
Men når jeg fortæller hvad jeg er utilfreds med, så bliver jeg nedgjort TOTALT!
Så er jeg en kælling, idiot, jordens mest modbydelig menneske, og hvad han end kalder mig (Det skal så siges det noget af det milde han har sagt…)
Men når han kalder mig alt mulig forfærdeligt, mister jeg lysten til at leve, tænker på hvordan jeg kommer af med livet på den mindst mulige smertefulde måde, og i håbet om han finder mig død… I håbet om, om han bliver bange og ked af det bekymret?
Jeg har førhen skåret i mig selv, og får lysten til det, når han er modbydelig overfor mig…
Det sker også i ny og næ… Men den uhyggelige følelse han får frem i mig, gør at når jeg bliver “normal” igen, et stykke tid efter, at jeg bliver bange og skræmt af mig selv og mine egne tanker…
Jeg vil ikke gå fra ham… Men når han personligt sviner mig til, lukker jeg mig inde i min egen bobbel af sorg og tristhed, og tænker på hvordan jeg kan skade mig selv…
Ser i mine tanker, mig selv ligge i min egen blodpøl og håbe på at se ham gå i panik… Jeg tror det fordi jeg gerne vil se, hvor meget han holder af mig…
Har mange gange grædt og stået med en kniv og pege mod min mave (kun når jeg er alene) men har ikke nok mod til at gøre det…
Tænker og siger altid til mig selv mega surt og vredt “KOM NU!! INGEN KAN LIDE DIG!!!”
Hader mig selv… Hvad skal jeg dog gøre?
Det er kun så slemt, når han er sådan mod mig… Men han er lyset i mit liv og i min fremtid… Har aldrig elsket en person højre… Og når han er sur på mig og siger så meget had til mig, rammer det så hårdt indeni, for siger intet ondt eller hadefuldt til ham…
Hvad gør jeg, hvis det ikke skal gå galt?
Hilsen L.
Selvmordstanker Andre der hjælper
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.