Forvirret/forelsket i danselærer?

OBS: Brevet er redigeret af hensyn til barnets anonymitet. Rådgiveren har læst hele brevet.

Hejsa børnetelefon

Jeg er en pige på 15 år og jeg går til dans over 10 timer om ugen, og det har jeg gjort i snart et år.

Jeg er virkelig glad for det og vil rigtig gerne blive ved, så længe jeg kan. 

Problemet er bare at jeg tror jeg er forelsket i min danselærer…

Han er 21 og han er virkelig sød og mega dygtig. Men jeg er bare bange for hvad andre ville tænke, når han er 6 år ældre end mig og han er min danselærer. 

Han har tidligere været kærester med én der gik på danseskolen, men der var han vist 19 hun var 16 tror jeg.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, for jeg ser ham mega tit og jeg er vildt forvirret over om det bare er et lille crush, eller hvad det er. Og jeg aner ikke hvordan han har det med mig.

Altså, når vi lærer koreografier, har jeg lagt mærke til at han kigger på mig meget, som om han taler direkte til mig. Og nogle gange, hvis vi har pause eller et eller andet, har jeg set at han har kigget på mig. Men jeg ved ikke om det er mig, eller om det er mine andre veninder, eller hvad der foregår.

Jeg har haft det virkelig, virkelig hårdt med min krop og sådan noget, især fordi jeg går til dans, hvor alle bare er mega tynde, og jeg er stadig meget usikker og jeg har det rimelig svært med sociale ting, fordi jeg aldrig føler at jeg er god nok eller at jeg kan “hvile i mig selv” eller hvad man siger.

Jeg orker ikke at skrive hele min livshistorie, men kort fortalt har jeg haft en masse angstanfald og dårlige dage og jeg har haft en masse lange snakke med min mor.

Jeg ved at han også har haft det svært før i tiden, han har vist autisme, tror jeg. Jeg føler bare at han er virkelig forstående og at jeg ville kunne snakke med ham, uden at han ville prøve at være sådan “ej, det skal nok gå over” men hvor han rent faktisk ved hvordan det er, selvom vi selvfølgelig er i to forskellige situationer, men I forstår forhåbentlig hvad jeg mener. Jeg forstår bare ikke om jeg er forelsket i ham eller hvad, for så godt kender jeg ham jo heller ikke.

Altså forleden dag, så skulle vi have pladser til dans, og så rykkede han rundt på folk og med de andre pegede han bare på hvor de skulle stå, men med mig, holdt han sådan om mine skuldre og rykkede mig hen til mig plads. Og ligeså snart han rørte mig, bankede mit hjerte SÅ hurtigt. Jeg var virkelig bange for at jeg rødmede eller sådan noget, for det var virkelig som om mit hjerte sprang et slag over. Det kan godt være at jeg bare har overtænkt det fuldkommen, det har jeg det med at gøre.

Men altså jeg forstår bare ikke hvad jeg skal gøre, for han er jo så meget ældre end mig og han er min danselærer, og jeg er mega usikker og ret bange for at jeg ville gøre mig selv til grin, hvis jeg åbnede mig op for et andet menneske på den måde…

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og jeg tør ikke snakke med mine forældre, for jeg har aldrig snakket med dem om kærestesorger og sådan noget..

Håber I kan forstå mit brev, ved godt det var lidt kludret.

Hilsen en pige på 15 år