Forvirret..

Kære pige på 15 år,

Tak for dit brev. Hvor lyder det bare spændende med ham, som du er begyndt at skrive sammen med.

Jeg kan godt forstå, at du spørger, om han har følelser for dig, for det er virkelig noget, man gerne vil vide, når der er en, man godt kan li’. Det er altid rigtig svært at sige noget sikkert om det, men det lyder i hvert fald til, at I er godt i gang med at lære hinanden bedre at kende. Og det er et meget vigtigt skridt på vejen. Måske kan man se det at få en kæreste lidt som en perlekæde? Perlerne på kæden kunne fx være at Iære hinanden at kende, at finde ud af, om man godt kan li’ den anden, om man kan hygge sig godt sammen. På den måde er det alle de små perler, der tilsammen gør, at man finder ud af, om man har lyst til at blive kærester med den anden.

Det er dejligt, at haner interesseret i dig, og det, at han tager kontakt til dig og tænker på, om du har det godt efter operationen, siger lidt om, at han måske godt kunne være interesseret i et forhold. Men i virkeligheden tror jeg, at den nemmeste måde er, at I prøver at snakke om det, når I kommer til et tidspunkt, hvor du føler, at perlekæden er fyldt med perler. Når I nu har nogle af de samme venner, kunne du måske også prøve at spørge dem om, hvad de tror?

Jeg har snakket med mange piger på din alder, som skriver det samme som dig, at det er svært at snakke med drenge. Du er altså slet ikke den eneste, der har det på den måde. Så måske kunne det være rart for dig, hvis du kunne tage en snak med en veninde fra din efterskole eller din klub om det? Du kunne fx spørge de andre om, hvad de gør, når de snakker med drenge?

Det er rigtig sejt, at du allerede har arbejdet med at blive bedre til at snakke med drenge. Når man arbejder fokuseret med noget, kan man opnå rigtig fine resultater, som det faktisk lyder som om, at du allerede har gjort! Måske kunne du prøve at skrive nogle af de ting ned, som du har gjort, så du på den måde bliver klar over, hvad det var, der virkede for dig? 

Jeg kan forstå på dig, at du især synes, at det er en udfordring, når der bliver stille i en samtale med en dreng. Hvis der bliver lidt stille, tror jeg faktisk, at det kan være en god idé at sige som det er, at du føler det lidt akavet. Sig f.eks. noget i stil med "Nu ved jeg ikke lige, hvad jeg skal sige, men det er rigtig rart at være sammen med dig" eller "Hvis jeg ikke siger så meget, så er det bare fordi jeg er lidt genert - håber det er ok?". Fordi måske har han det på helt samme måde, og så kan I jo starte med at snakke om det?

Jeg håber, at du får sat nogle smukke perler på din perlekæde.

Kærlig hilsen BørneTelefonen