Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

forvirret!

kære BB.

er en pige på 12 år. jeg har en bedstseven på 13 år. vi har været bedstevenner i over 3 år nu og jeg kan bare alt med den dreng!

men her er mit problem. han bor nu 3 timer væk hvilket jeg er ret ked af så ser ham ikke ret tit. men når vi er sammen er han begyndt at kramme mig en del og vil holde mig i hånden og jeg gør det bare for har ikke tænkt så meget over det.

men nu er vi så begyndt at snakke om sex og spørg om jeg vil i seng med ham…. jeg vil både oG! jeg føler mig nu alligevælg klar da jeg er hurtigt i udvikling og meget moden af min alder….

jeg har ikke føelser for ham på den måde men det er jeg bange for at få! men vil gerne. men kort sagt…. ville det være forkert af mig og er jeg for ung??

hilsen den forvirrede pige:/

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år

Tak for dit brev, hvor du fortæller om din bedste ven på 13 år, som har spurgt dig, om du vil i seng med ham, og at du er i tvivl om, hvad du skal gøre.

Jeg kan godt forstå, du begynder at blive forvirret, når du på den ene side ikke har de samme følelser for din ven, som han viser dig, men på den anden side er nysgerrig og tænker på, hvordan det mon er at have sex... Når I så oven i købet er så tætte og trygge, som du fortæller om, kan jeg godt forestille mig, at de tanker begynder at dukke op.

Du spørger direkte i slutningen af dit brev, om jeg synes du er for ung til at dyrke sex, og jeg tænker, at du måske stiller det spørgsmål, fordi du i virkeligheden ikke er helt klar... Oftest er det sådan, at det er en langt bedre oplevelse, hvis man for det første er 100 % klar og for det andet er sammen med en, man rent faktisk har følelser for.

Du virker ikke som om, at du er klar endnu, og det er også helt okay. De fleste piger er altså langt over 12 år, første gang de har sex, så der er ingen grund til at have travlt.

Måske vil det være rarere for dig at være sammen med din ven, hvis du kan få fortalt ham, at du ikke har de samme følelser for ham, så du ikke skal føle dig presset - hverken til kram, kys eller sex. Du kender ham rigtig godt, så du kan måske finde en måde at snakke med ham om det, så han ikke bliver alt for såret og ked af det, og så I forhåbentlig kan blive ved at være tætte venner.

Hvis du har lyst, kan du altid ringe ind til en af rådgiverne på BørneTelefonen på 116 111 og snakke lidt mere om de tanker, du har om din ven og om dine forventninger til sex den første gang. Du kan også sende sms til nummeret eller logge på chatten, hvis du har det bedre med at skrive med en rådgiver om de ting.

De bedste hilsner

BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat