Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forvirret

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Hvor er det dejligt for dig, at du kender en virkelig sød fyr, som du tænker på næsten hele tiden. Og hvor er det godt, du er gået hen og blevet modig nok til at kunne snakke med ham og andre drenge. Det er meget almindeligt, at man efter ikke at have været spor interesseret i drenge pludselig begynder at blive det, når man når din alder. Og for mange melder sig de spørgsmål, du stiller: Kan jeg lide ham, og kan han lide mig. 

I forhold til om du kan lide ham eller ej, så ved jeg godt, at mange siger, man har sommerfugle i maven, når man er forelsket. Men det er sådan med kroppen, at det kan være svært at vide, om man mærker følelserne i maven, hjertet eller i hjernen. 

Umiddelbart tænker jeg, at dét, “at du tænker på ham næsten hele tiden og synes, han er virkelig sød”, er tegn på, at du er lidt forelsket i ham. 

Grunden til at du ikke har sommerfugle i maven kan skyldes mange ting. Det kan blandt andet skyldes, at du netop er blevet mere modig og derfor ikke får “ondt” i maven. Det kan også skyldes, at du i stedet bare tænker meget på ham. 

For mange opstår følelsen af sommerfugle også kun i specielle situationer, fx hvis man lige får rørt ved eller blinket til hinanden.

For at blive klogere på hvordan det føles at være forelsket, så kunne det måske være en idé, at du snakkede med nogle veninder om, hvordan de har det, når de er forelskede. Så kan du mærke efter og tænke over, om noget af det samme gør sig gældende for dig.

 Hvorvidt drengen kan lide dig eller ej er også svært at besvare. Jeg synes godt, man kan se det som flirt, at han tager bugen ud af din hånd, spiller lidt smart og vælger dig og ikke din lillebror til kampen. Det kan også være af ren venskabelighed.

Og det er jo der, det hele bliver så forvirrende; for hvilke handlinger betyder nu hvad?

Hvis du finder ud af, at du kan lide ham, så kan du jo vise ham det og så finde ud af, om han også kan lide dig. Du kan enten fortælle ham det ligeud, men der er også mange andre måder, du kan vise ham det på. Du kan fx prøve at holde øjenkontakten lidt længere end normalt. Du kan komme til at røre ved ham ved et “uheld”, grine af hans jokes og give ham små komplimenter. Når du gør disse ting, kan du måske fornemme på hans reaktion, om han kan lide dig som mere end bare en ven.

Selvom forelskelse kan være meget forvirrende, så bliv endelig bare ved med at mærke efter, om du har lyst til at være sammen med ham eller ej. Og snak med ham, som du allerede gør. Så skal du nok med tiden finde ud af, om du kan lide ham, og om han kan lide dig.

Du er altid velkommen til at kontakte os igen.

Kærlig hilsen

Børnetelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat