Forvirrede følelser
Kære brevkassen:-)
Jeg er meget glad for alt jeres hjælp og råd til folk, der har brug for det.
Jeg er en pige på 15 år og står i en situation, som jeg ikke helt er i stand til at vurdere, om er dårlig eller god.
Jeg er blevet ret forelsket i en dreng fra min parallelklasse. De seneste par dage har jeg været ekstra meget sammen med ham grundet noget på skolen, og når jeg tænker på ham, kan det gøre helt fysisk ondt (ikke voldsomt)-
er det normalt?
Kort sagt: han fylder meget i mine tanker. Jeg er bare ret sikker på, at han ikke føler det samme, som jeg gør desværre. Selvfølgelig kan jeg ikke vide det med sikkerhed, men det er bare en fornemmelse.
Jeg vil gerne, at det bliver til noget, men jeg tør ikke rigtig tage det næste skridt- hvad det så end er-, af frygt for, at han overhovedet ikke føler noget for mig.
For at være ærlig ved jeg ikke helt, hvad det er, jeg vil spørge om, jeg har bare brug for at komme ud med det. Jeg er bange for, at det hele er noget, jeg bilder mig ind, fordi det er spændende. Derfor føler jeg mig måske en lille smule plat.
Undskyld, hvis brevet virker forvirrende og ukonkret.
De kærligste hilsner hende den forvirrede.
Videoer om kærlighed
Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!
Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.