Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Fortryder mig selv, pga. ulykkelig kærlighed.

Hey BB.
(Jeg er en 14-årig dreng, for those who doesn’t know)

Jeg har den seneste tid haft problemer – kærlighedsproblemer.

Jeg kan godt lide den her pige – og hun kan også godt lide mig. Vi har det super sjovt, osv. og har fortalt livshistorier, op – og nedture, talt om sex, kærlighed osv.

Problemet er bare, at jeg er så opsat på at være “perfekt” når jeg er sammen med hende. Jeg tænker altid over hvad jeg siger – selvfølgelig, men det har givet lidt “backfire” her på det seneste.

Eksempel: Vi har på det seneste haft en nedtur, men vi kom over den, og jeg talte så med hende over messenger (facetime) hvor vi havde det rimelig sjovt. Hun sagde på et tidspunkt “Blokér hende, og lad være med at gøre hendes liv være” om en af hendes gode veninder, som jeg har/havde ravet lidt uklar med. Jeg blev virkelig ked af det, fordi jeg ved ikke hvorfor det er så vigtigt for hende, at jeg aldrig taler/skriver med hende pigen jeg ragede uklar med.

Nå, men for at komme tilbage på sporet, så lagde jeg på efter hun havde sagt det, og ventede 4-5 timer. Jeg ringede så til hende, da jeg var til fødselsdag, fordi jeg havde lavet noget lort. Jeg havde “lyric-pranket” hendes “gode” veninde, som hun havde sagt jeg bare skulle blokere og lade være.
Jeg ringede for at sige, at det jeg havde skrevet ikke var “ment” som sådan, og at jeg fortrød at jeg havde gjort det. Hun sagde bare det var mit liv, og mit eget problem.

Jeg ventede så 1-2 time(r) og ringede så tilbage. Det gik nogenlunde sådan her:

Mig: “Hej”
Hende “Hej, hvad er der?”
Mig: “Hør her, jeg vil ikke sige jeg ikke magter dig, eller jeg ikke magter mig, men jeg magter bare ikke det her. Jeg gør dig ked af det, og sur hele tiden og det har jeg det rigtigt dårligt med”
Hende: “Nå *Siger noget jeg ikke får fat i* Men du kunne jo bare have sagt *Et eller andet, hvor hun bliver ophidset*” og så lægger hun på.

Jeg havde i forvejen skrevet at jeg ikke magtede mig selv – og også hende, fordi jeg hele tiden gjorde hende sur og ked af det, og det påvirkede også meget mig selv. Jeg sagde også jeg bare gerne ville tage en pause, men nu fortryder jeg det helt vildt meget. Hun er den jeg kan “lide” og hun er den der accepterer mig som jeg er.

Jeg tænker meget på hende, altså bare sådan generelt. Jeg vil lige citere noget fra en sang, bare så i lige kan sætte jer lidt bedre ind i min situation.

“You don’t know you love her, until you let her go” “You only hate the road, when your missing home”

Jeg fortryder alt det dumme jeg gør, for inderst inde elsker jeg hende, og ved ikke hvordan jeg skal komme videre.

Undskyld for et sjusket brev, jeg er bare meget oprevet og ked af det, og har mest af alt lyst til at slå min hånd ind i en væg.

-Tak på forhånd!

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 14-årige dreng.

Brevet er bestemt ikke sjusket. Det viser hvordan du har det, og giver et billede af hvad der sker inde i dig. Jeg kan gætte mig til, at det er noget,der har fyldt meget i din hverdag? Forståligt nok, når man har det som du har det. Jeg tror på, at når man er vild med en pige, så er det enormt svært at give slip på hende.

Som jeg tror, du allerede ved, så kan kærlighed nogle gange være svært. Kærlighed er en størrelse som er svær at definere. Jeg tænker, at det nok er en af grundene til, at der er skrevet så mange sange om kærlighed og breakups. For nogle gange flyver man på den lyserøde sky og man føler at man er en superhelt, der kan klare hele verden. Man føler nogle gange, at man bare flyver igennem livet og alt er fantastisk. Andre gange kan man føle at ens hjerte bløder. Man kan sidde under dynen, græde og tænke alt man har gjort igennem og derfor få lyst til at slå hånden ind i væggen.

Jeg ved godt, du skriver at du gerne vil videre, og der er jeg i tvivl om hvordan videre? Som jeg forstå det er, at du gerne vil prøve at komme over hende? Kan godt være jeg forstår det forkert. Du skriver at du elsker hende, hvilket må være en dejlig følelse at have, hvis den altså bliver gengældt. Du skriver også at hun kan lide dig, og for mig lyder det til, at I er rigtig tætte.

Jeg tror, at en rigtig god måde at komme videre, er at få en god snak med hende. I har allerede snakket om rigtig meget, og du ved ikke hvad du skal gøre, så kan det være en rigtig god ide at høre, hvad hun tænker om det hele. Lad hende fortælle, hvordan hun ser det og hvordan fremtiden ser ud fra hendes øjne.
Ved at snakke med hende, kan du få en form for afklaring, om det er det ene eller andet, kan jeg ikke vide.

Du har forklaret dine følelser på en god måde til mig, og jeg er ikke tvivl om at du sagtens kan forklare dine følelser og tanker til hende.  Den måde du kan være det bedste ”perfekte” i mine øjne, er ved at være 100% dig og sige hvad du tænker og føler.  Det kan du sagtens klare!

Som Bieber skriver ”Yeah, I know that I let you down. Is it too late to say I´m sorry now?” Det aldrig for sent at fortælle hvordan man har det og sige undskyld.

Kærligste hilsner

BørneTelefonen.
 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat