Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forelsket

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år,Jeg kan godt forstå, at du er forvirret og snart ikke ved, hvad du skal tænke eller tro. Tak for dit brev! Jeg håber, at jeg kan give dig et par bud på, hvordan du kan komme lidt videre i sagen.Du fortæller, at du og drengen, som går en klasse over dig, flirter meget, når I skriver sammen, men du fortæller også, at han sommetider ignorerer dig fuldstændigt. Jeg bliver lidt nysgerrig på, hvordan I skriver sammen? Er det f.eks. over SMS? Facebook? Eller et helt andet sted? Jeg spekulerer også lidt på, hvor han ignorerer dig? Er det mon dine SMS’er eller beskeder, han lige pludselig kan finde på ikke at besvare eller er det, hvis I f.eks. ser hinanden i skolen?Hvis han ignorerer dig, når I skriver sammen, fortæller han så nogensinde, hvorfor han stoppede med svare dig? Det kan der jo faktisk være mange grunde til: Hvis I f.eks. skriver sammen på Facebook, ser han måske ikke jeres samtaler som noget, man skal besvare med det samme, men mere som noget, man kan komme og gå fra, som det lige passer? Det kan også være, at skriveriet bliver lidt for meget for ham i perioder, fordi han måske ikke er klar til at have et forhold til en pige på dén måde? Måske har han travlt med noget andet, eller måske har han ikke forstået jeres beskeder som flirt? Uanset hvad grunden er, kan jeg godt forstå, at du bliver forvirret over hans opførsel, og jeg synes, det er helt rimeligt, at du gerne vil vide, hvorfor han gør, som han gør. Hvad tænker du mon om at spørge ham direkte, hvorfor han sommetider ignorerer dig?Det lyder rart, at I snakker rigtig godt sammen, men det lyder ikke så rart, at det andre gange er som om, at han slet ikke ser dig. Jeg kan desværre ikke svare dig på, hvorfor han gør, som han gør, men jeg tænker på, om han mon har fanget, at du er forelsket i ham? Kunne du få mod på at fortælle ham det? Man har tit brug for tid til at samle mod til at fortælle sådan noget, og nogle gange skal man måske også forberede sig selv på, at det kan være, at han ikke har det på samme måde som én selv.I sådanne situationer kan det være godt f.eks. at have nogle gode veninder, som man kan snakke om det hele med. Veninder kan være rigtig gode til at støtte hinanden og fortælle hinanden om de forskellige ting, de har oplevet. Jeg fornemmer ikke helt, at din ene veninde – hende som flirter meget med drengen – er sådan en veninde, der ville være god at snakke med. Er det mon rigtigt? Jeg synes, det lyder ubehageligt, at hun flirter meget med ham, selvom hun ved, du er forelsket. Jeg kan godt forstå, at du ikke synes, hun har respekt for dine følelser, når hun gør sådan, og jeg synes, det er stærkt af dig, at du er opmærksom på, at hendes opførsel faktisk ikke er i orden. Mon dig og din veninde laver sjove ting sammen nogle gange? Eller er I måske i virkeligheden ikke så gode veninder? Hvis I også har det sjovt sammen, og er gode til at støtte hinanden på andre områder, kunne du måske tale med hende om, hvor ked af det, du bliver, når hun flirter med drengen? Måske kan hun bedre sætte sig ind i det, hvis hun forestiller sig, at det var dig, der flirtede meget med en dreng, hun var forelsket i?Jeg tænker på, om det kunne være støttende for dig at fortælle en anden om historien om drengen? Måske er der f.eks. en anden veninde, der har et godt råd til, hvordan man får sagt til en dreng, at man er lidt forelsket i ham? Hvis du snakker godt med dine forældre, kunne det være, at det ville være rart at snakke med dem om det? Måske kan din mor f.eks. fortælle om hendes første forelskelser? Måske kan hun huske, hvad hun gjorde og støtte dig i det, du vælger at gøre?Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til UngeChatten og fortælle lidt mere om situationen mellem dig og drengen. Nogle gange kan det være lettere at finde en løsning, når man kan snakke frem og tilbage om de ting, der er sket.Ellers håber jeg, at du kan bruge mit svar, og jeg håber, at du finder ud af det med drengen og med din veninde.Mange gange held og lykke, BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat