Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forelsket men alt er svært (Vigtigt!)

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 10 år

Tak for dit brev. Godt at du har skrevet om det, der gør det mest svært for dig lige nu. Det er et flot brev, hvor du rigtig godt beskriver dine tanker og følelser omkring ham, som du gerne vil lidt mere i kontakt med.

Du skriver, at du har valgt, at du vil snakke med ham person til person. Det, tænker jeg, er rigtigt stort og modigt af dig, og det mod, du har haft i dine tanker, skal hjælpe dig til at komme mere i kontakt med ham.

Jeg kan godt forstå dine tanker omkring, hvad det mon er for et svar, du får, når du forsøger at få en aftale, men jeg tænker, at det er bedre for dig at kende sandheden, så du ikke behøver at gå rundt at tænke for meget over ham, hvis han ikke vil dig på den måde, som du gerne vil ham. Sandheden kan være hård, men tit er de tanker, man har oppe i hovedet meget hårdere ved én end sandheden.

Kunne du spørge ham, om ikke I skulle følges hjem fra skole? Da kan han ikke spille computer, og det kan tit være nemmere at snakke, hvis man går en tur eller laver noget andet sammen. Måske kunne I også følges i skole, eller du kunne foreslå, at I lavet noget sammen. Måske kunne han lære dig at spille computer spil, selvom det ikke er noget, du har så meget forstand på, så kunne det være en måde at få kontakt til ham på.

Jeg ved godt, du skriver, at du vil gøre det person til person, men hvis du oplever, at han ikke vil give dig et svar, eller det bliver for meget for ham, fordi han er genert, kan du måske prøve at sende ham en SMS.

Jeg håber, du finder mod til at få snakket med ham. Hvis du har brug for flere råd, kan du altid ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat