Brev

Forelsket i PIGEN!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, du synes det måske er lidt forvirrende når hun siger du bare skal snakke med hende men alligevel går lige forbi dig i skolen. Faktisk kan det være forvirrende i sig selv at finde frem til hvilken måde man skal bruge for at vise en pige, at man er rigtig glad for hende. Måske kan du bare sige 'Hej', smile og kigge hende i øjnene lige i det øjeblik, hvor hun kigger op eller er på vej forbi...så ved hun, at du har set hende og synes om hende.  

Du skriver at hun går i samme skole som dig, så jeg kan regne ud at du ser hende hver dag. Hun har fortalt dig at hun ikke er klar til en kæreste lige nu, jeg tænker, at måske kan det godt virke lidt uoverskueligt for hende at blive kærester, hvis hun føler at hun har nogle problemer som optager hendes tanker. Måske har hun brug for en ven lige nu, hvad tænker du om det? Kunne det være en måde at lære hende at kende? Dette ville også give hende mulighed for at lære dig at kende uden at det kræver, at hun skal love dig noget hun måske ikke er parat til.

Det er jo heller ikke så sært, at du synes det er svært at begynde at snakke med hende, for hvis hun nu ikke gengælder dine følelser, er det lidt af et dilemma, for hvad nu hvis du kommer til at gøre noget hun ikke bryder sig om. At være rigtig glad for en person, sætter så mange følelser i gang, så det kan være svært at vide hvad man skal gøre. Jeg tænker, at når hun skriver med dig, så er det nok fordi, at hun synes du er ok. Så kræver det lidt mod at finde ud af om følelserne er de sammen fra hende til dig... Jeg tænker lidt, at det er en chance, du måske er nødt til at tage, altså at prøve at finde ud af hvordan hun har det..?

Hun har jo allerede sagt til dig at hun godt kan lide dig, måske lidt, måske mere. Det at hun har givet udtryk for at hun kan lide dig, har jo skabt en åbning, en mulighed for at I kan lære hinanden at kende. Når nu det ikke er så let at få startet en samtale i skolen, kunne det så være en ide at du skriver til hende, og laver en aftale om at i mødes i et frikvarter, altså en fast aftale? Hvordan mon hun vil reagere hvis du fortæller hende, at du er glad for hende - men at I måske kan starte med at lære hinanden at kende som venner først? I kan måske gå i biografen, eller andet hvor det bare er jer to sammen? Vil det være ok, for dig at spørge hende - eller vil det være lettere hvis I er flere sammen. Det kan også være at du inviterer hende og nogle af hendes veninder hjem til dig, eller at I mødes et andet sted sammen? På den måde, kan du komme tættere på hende og aflæse om hun også føler noget for dig.

Held og lykke med din veninde. Du er selvfølgelig velkommen til at ringe herind til vores rådgivere eller chatte med os, hvis du har brug for at snakke lidt mere, på 111116.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat