Brev

Forelsket i min vikar.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære fortvivlede skolepige,

Tak for dit fine brev, hvori du beskriver at du er blevet vild med din vikar. Kærlighed er jo en mærkelig størrelse. Man kan hverken bestemme, hvornår man bliver forelsket eller i hvem. Det kan godt være frustrerende! Nu er du faldet for skolens vikar og jeg kan læse ud fra dit brev, at du er fortvivlet.

Du beskriver at du synes at han var kikset i starten, men at du nu er faldet pladask for ham. Som du selv skriver, virker det som om I har en fælles passion for musik. Jeg tænker at det kan være en af grundene til at du bliver tiltrukket af ham?

Mange unge oplever en fascination eller en forelskelse i en lærer eller i en vikar i løbet af deres skolegang. Ofte kan det handle om at læreren eller vikaren har samme interesser som en selv, er sød og opmærksom eller man kan blive betaget af deres engagement i undervisningen. Det er med andre ord meget almindeligt at du oplever denne fascination. Jeg tænker lidt på det på samme måde som, hvis man er forelsket i en musik- eller filmstjerne. Det sker for mange at de forelsker sig håbløst i en kendt, og det kan fylde alle ens tanker. Chancen for at blive kærester med en stjerne er ikke så stor og på samme måde er det jo også med vikaren. Du nævner selv, at du godt ved at det er forkert når han er din vikar. Som du sikkert ved, er det ikke lovligt for hverken en lærer eller en vikar at have et forhold til en elev. Det er en regel, der er lavet for at beskytte eleverne.

Du spørger om du bare skal prøve at glemme ham eller vise ham at du er interesseret. Ud fra ovenstående, tænker jeg at du nok skal glemme ideen om at blive for eksempel kærester med ham. Dog er der jo ingen regler om at man ikke må gå at drømme lidt om ham. Imens du gør det, tænker jeg at det måske kunne være en god ide at nedskrive nogle af de kvaliteter, han har, som du synes er særlig værdifulde, og så se om du kan finde dem i en på din alder.

Jeg håber du kunne bruge mit svar. På https://bornetelefonen.dk/tema/forelskelse kan du læse mere om forelskelse og få flere gode råd og idéer.

De bedste hilsner BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat