Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forelsket i min træner

Kære Børnetelefonen

Jeg har i størstendelen af mit liv gået til den her sport. I alle årene har jeg altid haft den samme træner. Han er 10 år ældre.

Vi har pga. vores mange timers træning sammen fået et professionelt forhold. Jeg vil lige sige at han er totalt professionel og opfører sig som han skal. Det er mig der er problemet. Jeg er totalt skudt i ham. Jeg ved godt selv at det er et forbudt forhold jeg ønsker. Jeg ved også godt at min forelskelse muligvis kan være at jeg ser så meget op til ham.

Jeg kan ikke holde op med at tænke på ham og elsker at få ham til at grine. Til træningen er han meget lukket omkring sit privatliv. Hvilket måske også gør han til den her mystiske fyr….. Jeg holder utrolig meget af ham og ved at han også holder af mig (professionelt) Jeg har ingen chance hos en som ham…… og dog….Der er disse tidspunkter hvor jeg specielt bliver tiltrukket af ham. Han har en tendens med at fastholde mit blik i længere tid end det normale. Han bruger også tit mig som “forsøgskanin… og bruger mig i eksempler. Det er også mig han stiller flest spørgsmål til ift. mit privatliv.

Jeg har prøvet at komme over ham…Men det er kommet tilbage ligeså hurtigt. Han har de sidste 9 år været mit største chrush.

Jeg ved ikke hvem jeg snakke med omkring det her. Ingen ved det. Jeg er på en måde pinligt berørt over det og tør ikke sige det til nogen….

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre…. eller hvad jeg skal gøre for at komme over ham. Det med at glemme ham og bare fokusere mine følelser mod en anden har langt fra hjulpet.

Ved ikke om i har kunne forstå det her, men har prøvet at sætte jeg ind i min side af sagen så godt som muligt.

Hilsen den 15 årige sportsudøver

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Jeg kan godt forstå, at det er rigtig svært at være forelsket i en person, som man ikke kan udleve forelskelsen med. Derfor tænker jeg også, at det er rigtig godt du skriver herind. 

Det er mærkeligt med forelskelse, for det kan være på én gang være både dejligt og samtidig føles hårdt. Der er mange der oplever, at blive forelsket i deres lærer eller træner. Det er naturligt at den slags følelser og tanker kan opstå, fordi man ser hinanden tit og kender hinanden godt. I har jo også kendt hinanden mange år!

Som jeg fornemmer på dit brev, er du godt klar over, at en lærer eller træner ikke må have et forhold til en elev eller en de træner. 

Det lyder som om, at du har gjort meget for at prøve at tænke på noget andet og flytte dit fokus. Men uden, at det har hjulpet dig. Du skriver, at du ikke har fortalt det til nogen og jeg tænker på, om det mon kunne være en lettelse at fortælle det til en ven, veninde eller en voksen du har tillid til? Som sagt, er der mange, der oplever det samme som du, så måske er der flere der forstår det, end du måske tror? Måske har de også erfaringer med forelskelse, som I kan dele og sammen få talt om.

Selvom et crush går over med tiden, kan det være rigtig svært at tro på, når man står midt i det, og f.eks. ofte ser den man er forelsket i. Jeg tænker derfor på, om det mon kan være en idé, i en periode, at skifte til et andet hold eller en anden sport? På den måde kan du undgå hele tiden at blive konfronteret med din træner, og det bliver måske lettere at komme videre.

Du skriver, at det ikke har hjulpet dig, at flytte dit fokus over på en anden. Men måske kan du prøve at se sådan på det, at du er ved at finde ud af, hvilke kvaliteter du godt kan lide ved en fyr. På den måde, er det en slags forbredelse, til at møde en anden, der er lidt nærmere din egen alder, men som måske har nogle af de ting du kan lide ved din træner. Mon det giver mening?

Jeg håber, at du får held med at få flyttet tankerne væk fra ham træneren, så det ikke fylder ligeså meget som det gør nu.

Kærlig hilsen

Børnetelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat