Forelsket i min træner
Kære Børnetelefonen
Jeg har i størstendelen af mit liv gået til den her sport. I alle årene har jeg altid haft den samme træner. Han er 10 år ældre.
Vi har pga. vores mange timers træning sammen fået et professionelt forhold. Jeg vil lige sige at han er totalt professionel og opfører sig som han skal. Det er mig der er problemet. Jeg er totalt skudt i ham. Jeg ved godt selv at det er et forbudt forhold jeg ønsker. Jeg ved også godt at min forelskelse muligvis kan være at jeg ser så meget op til ham.
Jeg kan ikke holde op med at tænke på ham og elsker at få ham til at grine. Til træningen er han meget lukket omkring sit privatliv. Hvilket måske også gør han til den her mystiske fyr….. Jeg holder utrolig meget af ham og ved at han også holder af mig (professionelt) Jeg har ingen chance hos en som ham…… og dog….Der er disse tidspunkter hvor jeg specielt bliver tiltrukket af ham. Han har en tendens med at fastholde mit blik i længere tid end det normale. Han bruger også tit mig som “forsøgskanin… og bruger mig i eksempler. Det er også mig han stiller flest spørgsmål til ift. mit privatliv.
Jeg har prøvet at komme over ham…Men det er kommet tilbage ligeså hurtigt. Han har de sidste 9 år været mit største chrush.
Jeg ved ikke hvem jeg snakke med omkring det her. Ingen ved det. Jeg er på en måde pinligt berørt over det og tør ikke sige det til nogen….
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre…. eller hvad jeg skal gøre for at komme over ham. Det med at glemme ham og bare fokusere mine følelser mod en anden har langt fra hjulpet.
Ved ikke om i har kunne forstå det her, men har prøvet at sætte jeg ind i min side af sagen så godt som muligt.
Hilsen den 15 årige sportsudøver