Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forelsket i min lærer

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 16 årige pige.

Tak for dit brev.

Man kan jo aldrig selv vælge hvem man pludselig bliver forelsket i. For det er jo netop det som er ved forelskelser – at man kan føle at følelserne løber løbsk og fornuften bliver sat til side.

Når man er forelsket i en, hvor forholdet på forhånd er umuligt så har du ret, så er det nærmest som at betragte som en kærestesorg. Kærestesorg er hårdt, og det tager tid og omsorg for sig selv at komme sig over tabte drømme og et bristet hjerte. Tilmed tænker jeg, at det absolut heller ikke bliver lettere for dig, at du skal se ham dagligt og konstant bekræftes i, hvor fantastisk du synes han er.

Jeg ved også godt at det ikke er særligt opmuntrende, men du må holde ud og blot vide at din forelskelse vil gå over med tiden og til sidst blot være et kært minde om en dejlig mand som du kendte engang.

Der er ikke så meget du kan gøre ved det, andet end at prøve at fokusere på andre dejlige ting i dit liv. Dine veninder og resten af din klasse. Du skriver at du går i 9. Klasse. Snart er du færdig med folkeskolen og der skal til at ske mange nye, store og spændende forandringer i dit liv, bare dette vil gøre at opmærksomheden på din lærer vil falde og måske du endda vil begynde at få øjnene op for en anden dreng, måske endda på din egen alder.

Prøv allerede nu at sig til dig selv at kærligheden til ham var smuk og dejlig at være i, men at den er slut - må og skal slutte og prøv for din egen skyld allerede nu at stoppe med at stalke ham, også dette vil med tiden hjælpe dig med at komme over ham.

Så nyd at du har prøvet at være forelsket, det er det smukkeste og vildeste i verden, men tag afsked med din forelskelse og glæd dig til alt det nye der formegentlig snart skal til at ske i dit liv.

Det var ikke et brev med så mange råd, men håber at du kan bruge mine tanker. Og så tror jeg på, at du igen bliver ramt af forelskelse til en, som du kan vise din kærlighed til.

Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen.

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat