Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forelsket i min brors bedste ven

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 16 årige pige.

Tak for dit brev. Det lyder da også kompliceret  med din kæreste, din brors ven, din bror og dig -  og jeg kan godt forstå, at det er et svært valg, som du skal tage.

Da jeg læste dit brev, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan dit forhold til din bror er? Er I tætte? For jeg tænkte, at det måske kunne være en god idé at tale med din bror om din situation. Især tænker jeg, at det måske er interessant for dig, hvorfor din bror i sin tid sagde til sin ven, at han ikke syntes, at der skulle ske mere imellem jer? Er han jaloux og bange for at miste tid med dig eller med sin ven? Syntes han at hans ven ikke vil passe ordentligt på dig, eller hvorfor ønsker han ikke et forhold imellem jer?

Uanset hvad din bror siger, må du overveje fordelene og ulemperne ved at blive i forholdet til din nuværende kæreste. Og fordele og ulemper ved at gå fra ham til fordel for din brors ven.

Her er nogle af mine tanker om, hvad der kunne være nogle komplicerede problemstillinger, som du kan prøve at finde svar på, inden du tager dit valg: 

Hvis du er forelsket i din brors ven, vil forholdet til din nuværende kæreste så kunne fortsætte på en god måde? Vil du ikke hele tiden tænke på, hvad der kunne være sket imellem din brors ven og dig? 
Vil der kunne komme så meget splid imellem din bror og dig eller imellem din bror og hans ven, hvis du bliver kæreste med vennen, at forholdet ikke vil være det værd? Kender du stadig din brors ven ligeså godt som første gang, du blev forelsket i ham?
Det lyder til, at du selv er lidt bekymret for aldersforskellen. Hvis den er stor, vil der tit være forskellige forventninger til forholdet. Og vennen vil måske være parat til mere, end du er klar til. Det kunne fx være seksuelt. Det er derfor vigtigt, at du mærker efter, hvad du er parat til. Og at du føler dig tryg ved at sige fra overfor ham, du vælger som kæreste.  

Jeg håber, du finder et svar. Husk, at der nok ikke er noget rigtig eller forkert svar. Du må derfor nok bare tænke tingene godt igennem og så træffe et valg. Bare det at beslutte sig for, hvad du vil gøre, tror jeg vil give dig ro. Det sværeste er nemlig tit at være lige mellem to valg. 

Held og lykke med kærligheden

Mange hilsner fra

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat