Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forelsket i min bors bedste ven!

Hej

jeg er en pige på 11 år.

Jeg har skrevet mange breve herind men har aldrig fået svar.

Jeg er forelsket i en på 13.

Hem og min storebror er bedste venner. Jeg vil gerne være kærester med O som han hedder men jeg vil jo ikke tage ham fra min bror da de er meget sammen.

Vi går åå klup sammen og S som min bror hedder siger at han måske skal starte på vores skole. Jeg er glad men en af mine veninder siger at de engang var kærester men pigen M går i min brors klasse og hvis O skal starte i deres klasse er jeg bange for at de kommer sammen igen.

Da vi mødtes første gang så vi hele tiden på hindanen mig og O men nu ser vi næsten ikke hindanen. Men da S havde inviteret nogle venner hjem var O der også og da VK spiste kiggede han på mig men KUN mit ansigt!

Og idag da vi var på kluppen havde jeg været inde i krea og fjollet med nogle piger og da jeg gik ud for at aflevere mit kort (vi skal betale for at lave ting osv så man har en spisialt klupkort til klupperne i vores by) så jeg at han sad men en computer men kiggede op da jeg gik forbi men jeg havde jo også maling i panden????

Mine spørgsmål er:

-kan hanlide mig?
-kan jegvære bekendt at tage ham fra min bror?
-hvordan kommer jeg til at snakke med ham?
-skal jeg se og blive kærester med ham inden M gør?
-hvordan score man?

Håber at i svare

Tak for svar på forhånd

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 11 årige pige

Hvor er det godt, at du er blevet ved med at skrive til os, selvom du ikke har fået svar. Jeg håber, at de andre ting du skrev om, er blevet bedre.
Vi får så mange breve, så desværre kan vi ikke give alle et svar på nettet. 

Jeg tror, at der findes mange lillesøstre, der har det som dig. At man synes, at ens brors ven er ret sød og er nysgerrig på det. Det kan være svært, men lad os se hvad vi kan gøre.

I dit brev stiller du nogle gode spørgsmål, som jeg vil forsøge at svare på:

Kan han lide mig? Det kan jeg desværre ikke rigtig vide. Men ud fra hvad du skriver, så er det muligt. Han kigger på dig og holder øjenkontakt. Det er normalt et tegn på det. Men man finder ikke rigtig ud af det, før man snakker med ham. Har du mon snakket med dine veninder om, at du er forelsket i ham? 
Kan jeg være bekendt at tage ham fra min bror? Det er super godt, at du tænker på det. Fordi det er jo hans ven, og hvordan vil han tage det? Nu kender jeg ikke din storebror, men hvordan tænker du, at han vil tænke og gøre? Det kan være, at han vil syntes det er lidt pinligt, det kan være at han er ligeglad, eller at han syntes det er hyggeligt? Nu ved jeg ikke, hvordan du og din bror har det sammen. Men en idé er at få snakket med ham, og spurgt om det er okay for ham? Hvis det er okay, så kan du fortsætte. Hvis ikke, kan det være at du skal overveje det igen.
Hvordan kommer jeg til at snakke med ham? Det er så vigtigt at snakke sammen, men hvordan kommer man lige til det? Du er heldig at I går i samme klub. Der er en mulighed for, at du kan snakke med ham. Du siger han sad og spillede. Måske kan du næste gang gå hen og spørge ind til spillet? Så virker du interesseret i ham. Her kan du også sige små søde ting om ham - f.eks. "hvor er du god til at spille."
Skal jeg se at blive kærester med ham inden M gør? Jeg ved fra andre børn, at det er sjældent, at man bliver kærester med sin ekskæreste igen. Det vigtigste er, at du tager dig tid til at finde ud af, hvordan din bror har det og hvordan du selv har det. Hvis O er vild med dig, så skal det hele nok gå.
Hvordan scorer man? Du er allerede godt på vej. Du er i gang med, at finde ud af hvad du skal gøre. Du er i gang med, at vise din interesse og snakke med ham. Hvis du begynder at snakke med dine veninder, så kan de også kommer med nogle ideer. Kort sagt: Snak med ham, virk interesseret i ham og hans liv, smil, hold øjenkontakt og sig søde ting om ham.

Jeg håber, at du kan bruge nogle af de her tanker og ideer til, hvordan du skal fortsætte. 

Hvis du nu står i en situation, hvor du har brug for hjælp igen, så kan du altid kontakte BørneTelefonen på telefon, chat eller sms og snakke med os. Det går indimellem lidt hurtigere.

Kærligste tanker
BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat