Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

forelsket i min bedste venindes fætter

Hej bb

jeg er har et problem som har stået på længe efter hånden. jeg har en bedste veninde som jeg næsten har haft fra helt lille af hun betyder rigtigt meget for mig. igennem tiden har vi været meget sammen og holdt et par pauser, men vi er begyndt at være mega meget sammen og har været det i omkring 1-2 år uden pauser.

jeg har også meget med hendes familie og venner min veninde er 1 år ældre end mig, men har ingen betydning for vores venskab hun går en klasse over mig

efter hånden har jeg været meget sammen med min veninde og hendes fætter på samme alder som min veninde, men er blevet forelsket i ham her på det sidste er vi begyndt at skrive rigtigt meget samen mig og ham hvor han fortalte han godt kunne lide mig og jeg skriv jeg godt kunne lide ham

vi skriver sammen hver dag om næsten alt og han er begyndt at betyde rigtigt meget for mig vi skriver godmorgen og godnat. han har spurgt mig om vi eventuelt kunne blive kærester på et tidspunkt. jeg svarede jeg ikke helt vidste det der er bare det problem det kun er ham der ved jeg kan lide ham og han kan lide mig

efter hånden er jeg begyndt at tænke på om man godt kan være kærester med ham samtidig med hun er min bedste veninde min veninde og hendes fætter er som søskende for hinanden og ses næsten hver dag

er rigtigt bange for at ødelægge mit forhold til min bedste veninde eller at de bliver uvenner hvad skal jeg gøre håber i kan hjælpe mig er rigtigt forvirret og bange for at ødelægge noget

hilsen mig

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år.

Tak for dit brev til BørneBrevkassen, hvor du fortæller om dine bekymringer i forhold til, du er vild med din bedste venindes fætter. Når jeg læser dit brev igennem tænker jeg, det er rigtigt dejligt for dig, at du har sådan en god veninde.   

Det må være skønt for dig, at du på den måde er med i din venindes familie, og de også virker til at havde taget dig til sig. Derfor kan jeg også godt forstå, du gerne vil værne om det, og spekulerer over, om et eventuelt forhold vil kunne ødelægge noget af det.

Ud fra dit brev er jeg usikker på, om du og din venindes fætter har mødtes udenfor familiesammenkomster, udover at I skriver sms´er til hinanden? Kan det være en start for dig, at du foreslår din venindes fætter en biograftur, en gåtur eller noget i den retning, måske bare som gode venner? Så har I mulighed for at lære hinanden lidt bedre at kende, og få mærket efter om I har følelser for hinanden udover venskab og mærke, hvordan det er at være bare jer to. Måske I også kunne få snakket lidt om, hvad det ville betyde, hvis I blev kærester, og hvordan han tror, det vil påvirke dit forhold til din veninde.

Du fortæller i dit brev, at han har spurt om I engang kan blive kærester, måske vil han også gerne starte med at lære dig bedre at kende.

Kan I starte med at ses bare som venner, måske sammen med din veninde også? Med tiden kan du så fortælle din veninde, at du synes godt om hendes fætter, og høre hvordan hun vil reagerer på det? Nogen gange har vi det med at frygte det værste, og når vi så får talt om det, er det måske slet ikke så kompliceret. Det kan jo også tænkes din veninde, synes det er helt ok, at du og fætteren bliver kærester og at I stadig kan være veninder som før?

Måske kan du starte med at nævne ham, hvis dig og din veninde taler om drenge i alt almindelighed, hvad tænker du om det?

Der er jo ikke nogen som kan bestemme over, hvem vi falder for og bliver forelskede i. Det er bare noget der sker, og jeg tænker du skal nyde at fætteren er en sød fyr . Måske du kan forestille dig, hvis nu, det var dig, der havde en fætter og din veninde så blev forelsket i ham. Mon du ville blive sur på din veninde, eller ville du synes det var ok. Tænk over, hvordan du ville ønske hun skulle snakke med dig om det, måske du kan bruge den samme metode? Måske ville du blive mere ked af det eller sur på hende over, hvis hun ikke havde været ærlig overfor dig og fortalt om hendes følelser?  

Måske har du brug for at tale om dit dilemma med en anden, du er altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, her sidder en rådgiver klar til at snakke med dig, hver dag i tidsrummet 11-23. Måske I sammen kan tale om, hvordan og hvad du kan sige til din veninde. Nogen gange kan det være rart, at øve sig lidt først og det vil rådgiveren rigtig gerne hjælpe dig med.

Mange kærlige Hilsner

BørneTelefonen.

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat