Forelsket i læreren

Kære du,

Tak for dit brev. Jeg er glad for, at du skriver herind, for det lyder som om, du er ramt af en ordentlig omgang forelskelse.

Forelskelse er en sjov størrelse. Der er ikke noget, der kan være så fantastisk som forelskelse, men samtidig heller ikke noget der kan være mere forfærdeligt. Du beskriver selv, at du tænker på din lærer konstant og savner ham, når du ikke er i skole. Andre fortæller, at de kan føle, at de er ved at blive vanvittige, når de ikke er i nærheden af den, de er forelsket i.

Uanset hvordan forelskelse føles for den enkelte, er det ikke noget, man selv kan styre. Derfor kan jeg heller ikke fortælle dig, hvordan du kan holde op med at tænke på ham. Men jeg kan godt forstå, hvordan du har det. For jeg tænker, at det nærmest er at betragte som en kærestesorg, fordi du er opmærksom på, at der ikke kan komme til at ske noget mellem jer. Kærestesorg er hårdt, og det tager tid og omsorg for sig selv at komme sig over tabte drømme og et bristet hjerte. Tilmed tænker jeg, at det absolut heller ikke bliver lettere for dig, at du skal se ham dagligt og konstant bekræftes i, hvor skøn du synes han er.

Jeg tænker dog, at det er vigtigt ikke at blive vred på dig selv over, at du har tabt dit hjerte til din lærer. Du oplever, at han er sød og opmærksom på dig som elev, og det er jo på en måde rigtig heldigt, at du har en lærer med de kvaliteter.

Her til sidst bliver jeg nysgerrig på, om du mon nogensinde har været rigtig forelsket i nogen på din egen alder? Måske kan du lave en liste over nogle af de ting, du synes, er særlig gode kvaliteter ved din lærer og så med tiden begynde at se, om der måske kunne være en jævnalderende, som indeholdt de samme værdier og kvaliteter. Hvordan lyder det?

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og jeg ønsker dig alt mulig held og lykke. Jeg tænker, at med alle dine kærlige tanker og din måde at mærke følelserne på, vil enhver være heldig at have dig som kæreste.

De bedste hilsner

BørneTelefonen