Forelsket i lære!

Hej

jeg er en pige på 12 år og jeg er mega forelsket i min lære! Jeg har aldrig været forelsket før men jeg ved at jeg er det nu!
Det startede med at jeg startede på den her nye skole hvor jeg har fået en hel masse nye venner og mødt en hel masse rare mennesker. Og så er der også vildt god undervisning. (I alle fag).
Det er også min læres første år som lære på skolen. I starten fortalte jeg mine to bedste veninder (fra min gamle skole) om det. Det var virkelig dejligt at få det ud, men så begynde de at sige ‘hvad nu hvis dine forældre finder ud af det’ og ‘det ender galt du må skifte skole’, men det gad/gider jeg ikke for det er en fantastisk skole. Han er sød, sjov, lækker, barnlig (af en 26 årig at være), pæn, venlig, omsorgsfuld osv.
Jeg bliver mega glad når han er i nærheden eller snakker til mig osv. Hvis jeg ser eller høre ham uden at jeg havde regnet med det, får jeg et mega sug af glæde i maven. Jeg får følelsen af at være lykkelig. Men når jeg ikke kan se eller høre ham bliver jeg trist.

På et tidspunkt ledte jeg efter ham i frikvarterende, men det stoppede jeg med for at være mere sammen med mine venner. Jeg kommer tit med undskyldninger som fx spørgsmål for at snakke med ham, og så trækker jeg tiden ud for at se ham, hvis han snakker med andre, ser jeg på ham i mens, og så lader jeg som om jeg pakker min skoletaske. På et tidspunkt tog jeg et billede af ham for at se ham når jeg ikke kunne se ham i virkeligheden. Og på et andet tidspunkt tog jeg en lyd-video-ting i timen for at høre han stemme uden for skolen. Men det har jeg slettet nu. (Grunden er det der kommer efter det her).

Jeg begyndte at søge på det her med at være forelsket i sin lære på nettet. Og jeg fandt ud af at det var helt normalt. Men stadigvæk stod der nogen ting som kunne få forelskelsen til at dæmpe sig. Jeg har prøvet alt muligt fx. Skrev jeg en seddel om de ting jeg ikke kunne lide ham og hvorfor vi ikke kunne være sammen, og så prøvede jeg at lave noget andet når jeg tænkte på ham, og tænke på ham som en lære og ikke andet.
Men det virker ikke! Jeg synes det er mega irriterende at han skal være min første forelskelse! Det er mega surt når vi fx leger SPellerK og de spørge hvem jeg bedst kan lide fra årgangen kan jeg ikke svare nogen for jeg kan bedst li’ min lære. Og at jeg er den eneste fra min klasse der ikke har haft en kæreste (jeg ved godt at man ikke behøves at have en kæreste i 6 klasse men det ville være dejligt).
Men det er fantastisk at have den følelse når han er der, men det gør SÅ ondt når jeg ved at han ikke vil komme til at kunne lide mig på samme måde. Alle dem jeg er sammen med til dagligt som familie, venner, klassekamerater, lærerne osv. kan også mærke når jeg er ked af det over det, selv min lære jeg er forelsket i, kan nogen gange mærke det på mig, og så må jeg komme med en eller anden dum undskyldning, som at jeg er træt eller noget.

Hvad skal jeg gøre, jeg har prøvet alt?!

Hilsen mig