Brev

Forelsket i en pige

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,
Tak for dit brev. Åh altså, det kan være så svært med den kærlighed. Det ville være så rart, hvis man altid kunne få gengældt sine følelser... Altså så den man selv er forelsket i også bliver forelsket i én... Men øv, øv, desværre er det ikke så nemt. Nogle gange falder det hele lige i hak og det er nemt at blive kærester, mens andre gange kan det tage lang tid før det lykkedes, og der er desværre også nogle gange, hvor det bare ikke går...
Men vi kan da håbe, at den pige du er forelsket i, bare er lidt langsom om at finde ud af, hvor dejlig du er!
Jeg synes, du har været rigtig god til at prøve forskellige ting for at vise hende, hvor interesseret du er i hende. Du lyder ret kreativ både med digt og kærlighedssang!
Kunne det mon være sådan, at hun bliver lidt genert, hvis du fortæller hende, hvordan du føler, mens der står andre ved siden af? Eller hvis andre hører på, at hun får et digt eller en sang? For måske bliver hun egentlig rigtig glad indeni, men bliver alt for genert til at kunne sige andet end ”ti stille”?? Er hun en pige, som i andre situationer godt kan blive genert, eller ligger det slet ikke til hende?
Måske hvis du kunne fortælle hende, hvad du føler én gang til – enten ved at ringe til hende på et tidspunkt, hvor du tænker hun er uden veninder omkring sig eller ved at sende et brev til hende, så hun modtager det derhjemme og ikke i skolen... Tror du, noget af det kunne være en idé for dig? Hvis du taler med hende, kunne du måske også prøve at spørge hende, hvad hun tænker om dig?
Hvis du gør et sidste helhjertet forsøg og fortæller hende dine følelser, og hun måske siger noget i retning af, at hun også godt kan lide dig eller noget lignende, så er det jo bare helt perfekt... Og hvis hun ikke kommenterer det eller afviser dig, så tænker jeg, at du måske skal indstille dig på, at hun ikke har lyst til at være kærester med dig... Og det er selvfølgelig mega ærgerligt, når du nu gerne vil være kærester med hende... Men hey, lad os håbe på det bedste og måske skal hun bare være helt sikker på, at du mener det, førend hun tør sige, hvordan hun har det med dig... Jeg tænker, at hvis hun nu virkelig ikke kunne lide dig, ville hun så ikke sige noget andet end ”ti stille”? Måske bliver hun lidt glad for din begejstring for hende?
Måske føles det ikke helt som den store hjælp, men der er desværre ikke så meget andet at gøre, end at du står ved dine følelser for hende, og så er det op til hende hvordan hun vil reagere...
Vi krydser fingre for dig!
Bedste hilsner BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat