Brev

Forelsket i en pige fra nettet :( Hjælp.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

 Kære dreng på 14. . 

Forelskelse er noget mærkeligt noget. Det kan på én gang være rigtig dejligt og rigtig hårdt, især når man er i tvivl om den andens følelser. 

Du beskriver godt hvor I kender hinanden fra og hvordan du har det og jeg tænker, at det er meget naturligt at have det ligesom dig.  

Du skriver at du har brug for tid med hende og gerne vil se hende i virkeligheden, men er bange for at blive afvist. Det får mig til at tænke på, kan du fornemme om hun er lige så vild med dig som du er for hende og hun det ligesom dig? 

Jeg forstår godt din forvirring og usikkerhed over, om du skal spørger hende om i skal mødes. Der er selvfølgelig altid en risiko for at blive afvist, når man ikke præcist ved, hvordan den anden har det. Måske kunne du spørger hende, om hun synes det kunne være hyggeligt at ses i virkeligheden. Du kan også være en ide, at i skyper sammen først, så har mulighed for at se hinanden når I snakker. Så kan du jo spørge om hendes adresse og så sende gaven først og se hvordan hun reagerer på det? På den måde har du ikke sat dit hjerte helt i spil, og du kan finde ud af, hvordan hun har det med at mødes.  

Jeg tror det vil være vigtigt at få spurgt hende, fordi som du skriver, I bor langt væk fra hinanden og bare at tage op til hende, hvis du ikke ved hvordan hun har det, kan måske også virke voldsomt på hende. 

Måske kan du se efter nogle tegn hos hende på, om hun også er vild med dig? Virker det som om hun gerne vil være sammen med dig? Flirter hun lidt med dig? Pjatter hun med dig? Måske kan du blive lidt mere sikker ved at lægge mærke til det. 

Hvis I aftaler at mødes, så husk lige at snakke med dine forældre om det...som du selv skriver, det er jo nettet I skriver sammen og der er mange, der snyder med, hvem de er. Du kan også kigge på www.sikkerchat.dk

Jeg håber, at det har givet en vej i din forvirring. Ellers er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os igen også på 116111. 

Kærlig hilsen fra BørneTelefonen

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat