Kære dreng på 12 år
Tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver. Jeg kan læse, at du virkelig har brug for at dele din bekymring med nogen. Men det er også dejligt at høre, at du er forelsket.
Jeg kan godt forstå, at det er rigtig ubehageligt for dig, hvis halvdelen af klassen ved, at du er forelsket i pigen. At være forelsket er en meget privat følelse, og derfor er det ikke rart, hvis den man fortæller det til, kommer til at sige det videre, så der lige pludselig er for mange, der ved det. Jeg tror, at der er mange, der har prøvet det samme, som du oplever lige nu.
I dit brev skriver du, at du slog op med din tidligere kæreste, fordi du var forelsket i den anden pige, og at du også fortalte hende, at det var derfor du slog op. Jeg synes, det er rigtig sejt, at du står ved dine følelser og fortalte din tidligere kæreste, hvorfor du slog op med hende.
Du skriver, at hende du er forelsket i, er fra en gruppe med lidt smarte piger, og at du er lidt i tvivl, om du tør at spørge hende, om I skal være kærester, da hun måske vil grine og sige det til resten af gruppen. Du er også bekymret for, om hun måske allerede har hørt, at du er forelsket i hende. Jeg kan godt forstå, at det fylder rigtig meget for dig, da det er nogle store følelser, der er på spil, når man er forelsket. Tanken om, at man måske bliver afvist eller ’grinet af’ af den, man er forelsket i, er heller ikke rar. Men hvis hun er en sød pige, er jeg sikker på, at hun ikke vil grine af dig. Så vil hun bare synes, det er dejligt, at du godt kan lide hende – også selv om hun måske ikke har de samme følelser overfor dig.
Prøv at forestille dig, at der kom en pige over til dig og sagde, at hun syntes, du var rigtig sød, eller at du fik at vide af nogen andre, at hun syntes, at du var sød. Ville du så ikke blive rigtig glad, selvom du måske ikke lige havde tænkt på, om du syntes det samme om hende?
Jeg tænker, at det måske også fylder mere for dig, end for dem der ved det. De synes måske bare, at det er lidt ’ligemeget’, at de ved det. Sådan er det tit, hvis man ikke selv har nogen store følelser indblandet. Så ser man det hele lidt udefra, og synes måske ikke, at det har så stor betydning, som det har, hvis man er den, der bliver ’snakket’ om. Måske har de allerede glemt det. Du har måske selv prøvet det?
Jeg tænker, at når man spørger nogen, om de vil være kærester, er det altid med en risiko for at få et nej, men hun kan selvfølgelig også svare ja, og det ville jo være helt fantastisk! Hvis du turde spørge hende, kunne du jo få en rigtig sød kæreste, som du er forelsket i. Mon du tør at tage den chance?
Hvis du ikke har lyst til at spørge hende direkte, kunne du måske skrive det til hende på sms eller over facebook. Hvordan tror du, at det ville være?
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og ønsker dig al held og lykke.
De kærligste hilsner
BørneTelefonen
