Brev

Forelsket i en mand

Hej Brevkassen.

Jeg er en pige på 14.

For ca. 6 måneder siden begyndte jeg at skrive med en 21-årig “mand” på nettet.

Vi skiver godt sammen, og vi blev hurtigt gode venner. Vi skrev hver dag og i op til flere timer.

Jeg har haft lidt familie problemer, som han har hjulpet mig med. Jeg har fra starten været lidt vild med ham, men slet ikke noget specielt (Bare et normalt teenager crush). Jeg har været 100% mig selv, når vi har skrevet.

Han synes jeg er moden, men nogle gange lidt barnlig, og det synes han faktisk er lidt sjovt.

Jeg “hjalp” ham med at få fat i sin kæreste, som han har nu. Han er helt vild med hende, og jeg elskede da han forklarede om hende, for jeg synes det var ret sødt at høre om.

I en periode gik jeg helt ned med flaget, for mine familie problemer blev meget værre (Ikke noget der har skadet mig fysisk og der er blevet gjort noget ved det).

Vi begyndte at skrive mindre og mindre. Det blev til en gang om ugen, måske først næste uge igen.

Jeg fortalte ham ikke hvorfor, men han bekymrede sig om mig. Til sidst fortalte jeg ham det, og han ville gerne hjælpe mig. Men det eneste, jeg ville have var, at han skulle respektere, at jeg ikke kunne skrive med ham ofte.

Jeg er ikke så god til at fortælle mine følelser. Jeg betragter mig selv som en stærk person, både fysisk og psykisk. Han gav mig hans nummer, hvis jeg fik brug for det. Der havde vi skrevet omkring 4 måneder (føltes som 3 år).

Hans kæreste fik et hjertestop og blev indlagt.

Han fortalte pludseligt, han havde følelser for mig. Jeg svarede bare, at det var en dårlig idé osv. Jeg fortalte ikke, hvordan jeg havde det med ham.

Efter det, pressede han mig lidt til at fortælle, hvordan jeg havde det. Jeg fik dog fortalt lidt om, hvordan jeg havde det. Vi begyndte at skrive hver dag igen.

Hans kæreste kom hjem igen et par uger efter (De bor sammen).

Vi stoppede med at skrive så meget.

Jeg fik flere følelser for ham, end jeg havde tidligere. Jeg fortalte min veninde om ham, men hun sagde senere, at jeg skulle stoppe med at skrive med ham på grund af at jeg ikke ved, hvem han er.

Når han skriver en sød besked til mig, smiler jeg vildt meget og bliver helt varm i hovedet.

En dag skrev han farvel til mig. Jeg græd så meget. Aldrig har jeg grædt så meget før. Efter en hel dag, hvor jeg har prøvet at finde ud af hvorfor han ville sige farvel, får jeg en besked, hvor der står, at det var fordi han var forelsket i mig. Jeg fortalte ham så en gang for alle, at jeg også var forelsket i ham. Der sagde vi farvel.

Jeg var så ked af det, men 3 dage senere skriver han igen. Jeg var så forvirret, glad og vred på sammen tid.

For en uge siden valgte han, at han gerne ville beholde kontakten (2-3 uger efter vi sagde farvel).

Mit store spørgsmål er bare, hvad skal jeg gøre?

Jeg ved godt det ikke er godt at have et forhold til en, der er så meget ældre end mig selv. Jeg er helt vild med ham og jeg tænker på ham døgnet rundt. Han siger han godt kan vente på mig til jeg er klar (sex).

Jeg har kun skrevet med ham, men har fortalt ham, han skal ringe til mig.

Jeg vil heller ikke være sammen med ham, hvis han stadig holder af sin kæreste.

Jeg ved ikke om vi skal mødes eller jeg måske skal vente.. eller måske bare glemme det. Jeg ved i hvert fald at jeg ikke kan glemme ham. Ikke fordi jeg er forelsket i ham, men fordi han har hjulpet mig igennem hårde tider. Han betyder rigtig meget for mig.

Jeg kan faktisk ikke helt stille et præcist spørgsmål.. men jeg håber I kan give mig nogle råd eller noget lignende. Jeg ved godt I måske ikke helt ved, hvad jeg vil have svar på, men bare jeres tanker, hvad jeg kan gøre eller hvad jeg måske ikke skal gøre.

Jeg vil også gerne fortælle, at han fortæller mig om sit liv og opfører sig som en 21-årig. Jeg har også fået et billede af ham, så jeg er ret sikker på, han er den han siger han er.

Mine forældre ved for resten ikke at jeg skriver med ham, og det er IKKE en mulighed, at fortælle dem det.

Undskyld det lange uklare brev.

Håber I kan hjælpe mig lidt på vej 🙂

Hilsen Anonym

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige Tak for dit brev og du skal bestemt ikke undskylde ”…det lange uklare brev”. Jeg sad med en helt klar fornemmelse af, hvad jeg tror dit dilemma går på og hvorfor du skriver ind til os –meget fint og detaljeret brev.  Du er bestemt ikke alene med at sidde med denne skal/skal ikke-følelse, når man bliver forelsket i nogen man møder på nettet. Det svære er jo netop med internettet og det skrevne, at man kan hvis man har lyst, give sig ud for at være en man ikke er og det er på godt og ondt: Man kan udleve en fantasi og være en person man ikke normalt er i ’den virkelige verden’ eller man kan være sig selv i en lidt mere modig udgave måske, som netop tør lidt mere, sige lidt mere og være mere ærlig, fordi man kan tænke sig bedre om og forberede sig bedre på, hvad man gerne vil sige og hvordan man vil sige det. Derfor kan der være en chance for, at man ikke helt fremstår i virkeligheden, som man fremstår over nettet og det kan jo være ubehageligt på mange måder, når man måske mødes i virkeligheden. Alt dette gør det lidt mere kompliceret,som du selv er lidt inde på, end hvis du blot havde mødt ham på ’naturlig’ vis. Når jeg læser dit brev, bliver jeg nysgerrig på, hvordan det hele startede? Hvor begyndte i at skrive sammen, dengang for omtrent et halvt år siden? Hvem tog den første kontakt? Hvordan ’fandt’ I mon hinanden? Det kan måske være med til at give et indblik i, om han egentlig er som du har på fornemmelsen for er det forstået rigtigt, at det måske er det der fylder i dine tanker også? Du fortæller, at du ikke vil være sammen med ham, hvis han stadig holder af sin kæreste og det viser, at du har en stærk moral og nogle gode værdier og dem skal du holde godt fast i, hvis jeres ’forhold’ udvikler sig til et reelt møde. Hvis det skulle komme på tale en dag, vil mit råd være, at tage sine forbehold. Måske tage en veninde med, så du ikke er alene i mødet med ham og så sørge for at informere dine forældre om, hvor du er. Du skriver at det ikke er en mulighed at tale med dine forældre om det hele, men hvis et møde bliver aktuelt er det måske også en god ide, at der i hvert fald er nogen der ved hvad der skal foregå. Jeg tænker dine forældre er rigtig vigtige at få indover, så både de og du har en sikkerhed og så er det en god ide at mødes et sted, hvor der er andre mennesker, så du altid har mulighed for at tage kontakt til andre, hvis du føler behov. Ved ikke om du kender til at skype? Det er muligt på din computer at skype sammen, herved får I mulighed for at snakke sammen, hvor I kan se hinanden og derved være sikre på hvem hinanden er, tænker det kunne være en mulighed?
Det spændende, men måske også det svære ved at skrive sammen er, at ’modtageren’ kan forstå noget andet med en besked end ’afsenderen’ mente og det kan blive en udfordring når man mødes i virkeligheden og nogle gange kan det måske faktisk være skuffende at mødes, fordi han ikke er som man havde (mis)forstået gennem alt det man har skrevet. Det skal man også gøre sig klart og være bevidst om, inden man måske mødes. Han har hjulpet dig i svære perioder og det i sig selv, kan jeg godt forstå, måske kan være med til, at du bliver vild med ham. Han har lyttet og I har hjulpet hinanden og det er altid en dejlig følelse, men at du ikke bare har lyst til at fortælle dine følelser tilbage til ham, så snart han pludselig fortalte dig, at han havde følelser for dig, synes jeg måske kunne være med til at vise, at du et eller andet sted ubevidst tvivler på situationen og det er rigtig vigtigt, at du tager det seriøst og måske holder fast i, at aldersforskellen i sig selv kan være et problem. Det er svært at spå om, men jeg tænker, at en god måde at finde frem til, hvad der er op og ned i hele jeres situation, kunne være at lave en for/imod-liste og måske inddrage dine forældre eller en veninde, som kan se det hele lidt udefra, til at bruge listen til at tage en beslutning om, hvordan du kan blive lidt mindre forvirret over hele situationen. Hvad tænker du om det? Kan en liste mon være brugbar? Og har du en god veninde, som måske kan være behjælpelig? Jeg håber, du vil passe rigtig godt på dig selv i hele det her og finder mod til at inddrage dine forældre, den er svær at få styr på helt alene og det er en god sikkerhed at have, at der er nogen der ved hvad der foregår.

Jeg ønsker dig alt det bedste og hvem ved, måske er det kærligheden i dit liv du har fundet, andre har fundet deres livs kærlighed ad den vej. Du virker til at være en fornuftig pige, der ikke gør noget overilet, så bevar dine kloge overvejelser og inddrag gerne dine forældre og lad så fremtiden vise, hvor jeres forhold bærer hen. Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, her er du helt anonym og kan tale videre med en rådgiver om dine tanker om fyren.Kærlig hilsen Børnetelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat