Brev

Forelsket i en anden pige

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 12 år

 

Jeg syntes det er rigtig flot af dig, at du ikke vil være din nuværende kæreste utro, det gør dig til en god ven der har respekt for de aftaler du laver.

Der er denne her anden pige du er blevet mega forelsket i, det lyder rigtig dejligt. Det er en dejlig følelse at være forelsket, og det lyder som om pigen også er glad for dig.

Du skriver at du ikke taler så meget med din nuværende kæreste mere, kan det tænkes at I er vokset lidt fra hinanden som kærester? Måske er tiden inde til at I skal gå tilbage til bare at være venner igen, ligesom du foreslår. Og selvom I måske ikke skal være kærester mere, så kan I sagtens blive ved med at være venner. Faktisk er nogle af de bedste venner, dem som kender hinanden rigtig godt.

Måske er din nuværende kæreste meget glad for dig, så det vil være pænt af dig, hvis du fortæller hende; at du ikke vil være kærester mere, på en god måde. Mit forslag til dig er, at du fortæller hende det udenfor skolen eller mens I er alene, det vil give hende mulighed for at snakke med dig, hvis hun har brug for det. Jeg tænker at sandheden altid er bedst, derfor kan du vælge at fortælle hende at du er glad for jeres venskab, men at du ikke rigtig syntes I skal være kærester mere. Og du kunne også fortælle, at du har fået følelser for en anden pige. Det er vigtigt for dig at I bliver ved med at være venner, og at du derfor gerne vel passe på jeres venskab.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat