Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forelsket i den samme

Hej:).

Jeg er en pige på 10 år

Jeg håber virkelig at du kan hjælpe mig:).

Jeg skiftede skole for 1-2 år siden, og går nu i 5 klasse.

Jeg 2 problemer.

Problem 1: da jeg startede på skolen, var der denne virkelig søde fyr i min klasse. Og jeg fortalte mine nye veninder at jeg godt kunne lide ham. Pludselig en dag lå der en besked fra ham på elevintra. Der stod : “Hej, jeg kan virkelig godt lide dig, jeg tænker på dig hele tiden, skal vi være kærester???. ” jeg var ikke helt sikker på om jeg kunne lide ham den gang så jeg svarede nej:(.

Men så da månederne gik blev jeg helt forelsket i ham. Min BFF sad hvedsiden af ham, så hun spurgte ham om det virkelig var ham der havde skrevet brevet. Og han svarede nej. Jeg hved godt at alle drenge siger det, men jeg troede på en måde på ham. Men min BFF sagde også at jeg godt kunne lide ham. Han reagerede overrasket men smilende.

Nogle gange blinker han til mig. Andre gange spørger han om vi skal Skype, men det bliver aldrig til noget. Men problemet er at jeg ikke hved om jeg skal spørge ham om kærester?

Problem 2: min BFF spurgte ham engang om kærester, (langtid før jeg kom til skolen). Og han svarede nej, men jeg tror at han begynder at kunne lide hende:(.Og jeg begynder nogle gange at tro at hun begynder at kunne lide ham igen. Hun smiler og griner hver gang han er i nærheden. Hun er bare sig selv. Og jeg føler at jeg bliver presset til at fjolle rundt.

Så det er mine problemer:(

please hjælp mig!!

Beklager det lange brev:(.

Kæreligste hilsner C

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære C Tak for dit brev. Når man er forelsket i en, så kan det bare vække så mange forskellige følelser og man kan have en oplevelse af, at man hele tiden tænker på fyren og lægger mærke til alt, hvad han gør. Har du det mon sådan eller helt anderledes? I brevet har du stillet to spørgsmål. Jeg vil forsøge at besvare dine spørgsmål enkeltvis, så du forhåbentlig finder svar på det du søger. 1: Du skriver, om din tvivl i forhold til, om fyren er vild med dig og om det var ham der skrev til dig over elevintra. Gad vide, hvad der har gjort, at du på en måde troede på det han sagde til din veninde? Som du selv skriver, kan det sagtens være, at det er ham der har skrevet derinde, men at han ikke tør at sige det, da du sagde ’nej’ til ham. Det kan også være, at det ikke var ham der skrev – hvem skulle det så være? Det er ikke til at vide, hvad han føler for dig. Man kan sige, at du ikke finder ud af, hvad han føler for dig medmindre, at du taler med ham om det. Hvis du har lyst til at være kærester med ham, er en mulighed at spørge ham, om han har lyst til at være kærester med dig. Hvordan ville det være for dig at spørge om det og har du selv overvejet, hvordan du kunne spørge ham, om I skal være kærester? Det er ofte godt at have god tid til at tale om sådan noget uden, at man er en hel masse sammen. Det kan nemlig påvirke situationen. Det kunne for eksempel være efter skole, i et frikvarter eller på et andet tidspunkt. Der er nogen som føler, at det er nemmere at spørge om sådan noget over SMS. Når man skriver sammen kan der hurtigere opstå misforståelser end når man taler sammen ansigt-til-ansigt. Det skal man blot være opmærksom på. Du kan også tale med dine veninder om de har nogle gode råd til, hvordan man kan spørge én om man skal være kærester. Hvem tænker du ville være god at tale med? 2: Dit andet spørgsmål går på, om din veninde mon også er forelsket i den samme fyr, som du er forelsket i. Gad vide, om du har talt med hende om det? Du kan jo spørge hende om det og sige, at du selv er forelsket i ham og gerne vil være kærester med ham, men at du er blevet i tvivl om, hvorvidt hun også er forelsket i ham. Så kan I få lagt ”alle kortene på bordet”. Hvis hun også er vild med ham, kan I tale om, hvad I så skal gøre, så I ikke pludselig bliver uvenner eller gør hinanden kede af det. At du tænker over, hvad din veninde føler viser, at du går op i at være en god veninde, der ikke kun tænker på sig selv  - det er en god ting og helt sikkert noget folk omkring dig kan mærke på dig. En mulighed kan derfor være, at du først taler med din veninde om det hele og derefter beslutter dig for, hvad du vil gøre i forhold til drengen. Hvordan lyder det for dig? Jeg håber, at det her brev kan hjælpe dig med, hvad du skal gøre. At være forelsket kan bare fylde så meget, give én sommerfugle i maven og man kan blive i tvivl om mange ting. Du kan læse mere om at være forelsket på vores hjemmeside. Hvis du trykker på det her link, kommer du ind på siden: http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Forelskelse.aspx . Det kan sommetider være en hjælp at læse lidt om det, så du kan få vendt nogle af dine tanker. Du er også velkommen til at ringe til BørneTelefonen, hvis du har flere spørgsmål. Nummeret er 116 111 og du vil være anonym, dvs., at vi ikke ved, hvem du er, når du ringer. Mange hilsner fra BørneTelefonen.

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat