Brev

Forelsket…

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år,

Jeg kan godt forstå, du er lidt i tvivl om, hvad du skal gøre. Det kan altså være rigtig svært at finde ud af, hvordan man skal fortælle en anden person, at man godt kan lide ham/hende.

Det lyder som om, du snakker godt med pigen fra din parallelklasse. Når man har god kemi, som det lyder som om, I har, kan det være svært at finde ud af, om man har god kemi, fordi man kunne blive rigtig gode venner – eller om der kunne være mere end det. Du har nogle følelser for hende, der er mere end venne-følelser, så hvis du ikke har lyst til at spørge hende direkte, hvordan hun har det, kan det være, at du kan stille hende nogle spørgsmål, som gør dig lidt klogere på, hvordan hun har det?

Det kan f.eks. være, at du kan spørge hende, om hun egentlig er lidt lun på nogen for tiden/om der er en, hun godt kan lide? Det kan også være, at du kan prøve at holde øjenkontakten med hende, når I ser hinanden i skolen og se, om hun holder øjenkontakten, smiler og/eller bliver lidt genert. Nogle gange kan man gøre sådan nogle små ting, der viser, at man rigtig godt kan lide den anden person.

Måske kan du bruge nogle af vores andre råd om forelskelse her: 

Der kan også komme et tidspunkt, hvor du tænker, nu er det nu, at du kan fortælle hende, at du godt kan lide hende, også som en kæreste. Det tager cirka et minut eller mindre at sige det, men længere tid at samle mod til at sige eller skrive det. Du kan samtidig også sige, at du er bange for at miste hende som ven, hvis hun ikke har det på samme måde som dig. Derfor kan I godt fortsætte med at være venner, hvis I har lyst til det.

Det kan være hårdt at blive ”afvist”, når man rigtig godt kan lide en anden person, men hvis man ikke prøver, så finder man måske aldrig ud af, hvordan den anden person har det.

Mange gange held og lykke med det!

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat