Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forelsket

Hej jeg er dreng på 15 år og har for ikke ret lang tid siden slået op med min kæreste/Eks og er så blevet forelsket i en anden men vær gang vi laver noget sammen begynder jeg at tænke på min Eks så går jeg og er lidt alene og indser at jeg stadig er forelsket i min eks og tror nu at jeg er forelsket i dem begge hvad skal jeg gøre???

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej dreng på 15.

Jeg kan godt forstå, at du skriver. For det er svært, at have følelser for mere end en. Det er dog helt normalt. Og selvfølgelig har du stadigvæk følelser for din eks. I har jo været kærster. Og enda for kort tid siden. Hvis man har været rigtig glad for en, så forsvinder følelserne ikke bare lige med det samme. Desværre finder man nogle gange først ud, af hvor meget man holder af en anden, når forholdet er stoppet. Det er en viden, du kan bruge i fremtiden i nye forhold.

Du skriver, at du også er forelsket i en anden pige. Hvor dejligt, at du tør forelske dig hurtigt efter et endt forhold.

Alligevel tænker du på din eks. Det siger mig, at du måske ikke er helt færdig med hende? Så måske den nye pige er en form for erstatning for din eks? Det er bare en tanke, som du kan tænke over.

Det vigtigste er derfor, at du giverdig selv tid til at mærke efter. Mærke hvad du føler, når du tænker på din eks. Og mærke hvad du føler, når du tænker på den nye pige. Jeg tænker, at vi er enige i, at du ikke skal være kærste med begge piger, vel??  Nej selvfølgelig ikke, for så hvade du jo ikke skrevet.

Hvis du fortsat er i tvivl, er det også en mulighed, at invitere dem (hver for sig) på cafe. Og når du møder pigen, så kik godt på hende og mærk, om det giver et sug i maven. Hvis du fortsat er i tvivl, så er det jo også en god ide at finde ud af om din eks stadigvæk har følelser for dig. For hvis hun ikke har det, så er det jo dine egne følelser for hende, du skal ha på plads. Og du kan jo først virkelig gå ind i et godt forhold med den nye pige, når du er afklaret om dine følelser til eks´en.

Så giv dig tid og ro til at mærke efter, hvem du helst vil være sammen med. 

Hvis du har brug for flere råd så kik forbi Børns Vilkårs hjemmeside. Der er et tema omkring forelskelse.

Bedste hilsner BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat