Forelsket

Kære BørneTelefonen! Jeg er en pige på 12 år og går i 6. klasse. Jeg gik på en lille skole der kun går op til 4. klasse så da jeg skulle i 5. flyttede jeg sammen med resten af min årgang på en større skole og vi blev så blandet med børnene på den nye skole i 4 klasser. Jeg er idag okay populær hos begge køn i min klasse og har mange venner. Min bedste veninde fra børnehaven kom i en anden klasse end mig men vi holder stadig kontakten rigtig godt. Cirka en uge efter vores første skoledag på den nye skole var jeg sammen med hende veninden (vi kalder hende Yrsa) og Yrsa og nogle piger fra hendes klasse snakkede med 2 drenge om et eller andet de havde gjort som man ikke må og den ene dreng ville så vise mig og Yrsa det sted de havde gjort det de ikke måtte. Jeg har aldrig snakket med drengen før men ser meget hurigt at han er ret flot. Det tager lang tid at gå ud til det der sted og han snakkede ret meget og var sådan lidt nervøs omkring det han havde gjort og det syntes jeg var ret sødt. Når men vi kom så ud til det der sted og han viste og lidt rundt. Jeg prøvede sådan virkelig at være rigtig rigtig sød ved ham. (Vi kalder ham Kurt) Vi gik så mod skolen igen og snakkede om at vi nok kom forsent så vi løb og så sagde han at hvis vi kom forsent skulle vi bare sige at det var hans skyld og sagde at han nok skulle gå ind i min klasse og forklare. Jeg blev ihvertfald forelsket i ham og da vi kom ind (vi kom ikke forsent) sad jeg bare og kiggede og i luften og smilede og tænkte på ham. Jeg var slet ikke ordenligt til stede i undervisningen og har siden den dag (for cirka halvandet år siden) tænkt på ham hver dag og hver aften og har siddet og stirret ud af vinduet og set ham spillet fodbold hver frikvarter. Hver gang nogen siger hans navn går jeg helt i stå og får ondt i maven. Jeg har ikke snakket med ham siden den dag men forleden dag var jeg sammen med Yrsa og jeg fortalte hende for første gang om min forelskelse i Kurt og hun sagde at jeg bare skulle tiljøje ham på Snapchat og jeg gjorde det så. Han tilføjede mig tilbage og jeg skrev en masse random spørgsmål for at holde en samtale igang og han var rigtig sød til at svare lange sætninger. Yrsa sagde at det slet ikke lignede ham at skrive så meget. Når men samtalen sluttede med at han skrev “Vi kan altid skrive på et andet tidspunkt. Ses” og jeg har siden den dag haft ondt i maven hele tiden og kigger hele tiden efter ham. Den dag vi får juleferie har jeg tænkt mig at skrive til ham igen for så er det ikke akavet hvis han ikke gider og vi så ses i skolen dagen efter;) Jeg vil høre din mening om min situation og måske nogle råd? Jeg håber ikke at beskeden var for lang, jeg er ikke så god til at gøre historier korte:))
Mvh mig den anonyme 12-årige pige:)