Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forelsket

Hej.

Jeg har nu gået i en klasse sammen med en som jeg virkelig dybt elsker og jeg ved virkelig ikke havd jeg skal gøre.

Jeg er virkelig træt af den følelse og tanke at der er andre der kan lide ham og om han kan lide nogen.

Det er ikke fordi jeg bare kan gå over til ham eller skrive om mine følelser.

Jeg vil se, høre og tale med ham for hver sekund der går.

Jeg savner ham selvom jeg ser ham hverdag!

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg kan gøre?

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14

Det lyder virkelig dejligt, at du har mødt kærligheden og går med følelser af forelskelse. Kærlighed og forelskelse er virkelig noget, som kan gøre os alle glade og i godt humør.

Men det kan også give en masse tanker. Som du skriver, så er det altid svært at vide, hvad andre mon tænker og føler. Den eneste måde at finde ud af det på og slippe for alle tankerne, at snakke med ham drengen, som du er forelsket i. Du er her i brevet rigtig god til at beskrive, hvilke følelser du har for ham. Du skriver blandt andet at du savner ham, og gerne vil være i kontakt med ham hele tiden.

Jeg tror, at du er nødt til, at fortælle ham om, hvordan du føler for ham. Måske er han slet ikke klar over, at du er så forelsket i ham, som du er. Måske kan han også rigtig godt lide dig. Det kan også være at han vil være din ven og ikke kæreste. Det vil selvfølgelig ikke være rart at få at vide – men du vil bagefter have en større mulighed for at enten at slippe ham eller kæmpe for ham.

Jeg forstår godt, hvis du synes, at det kan være svært at skulle sige det til ham. Man kan være bange for at blive såret, hvis han nu ikke føler det samme som en selv. Men det er den chance som man må tage, hvis du ønsker, at der skal være mere end venskab imellem jer.

Måske du kunne skrive det i en SMS til ham, eller måske du kunne fortælle ham meget kort, at du tænker på ham? Han behøver jo ikke at få alle detaljer og alle dine følelser at kende i første omgang. På den måde kan du først lige se hvordan han reagerer/svarer inden du åbner dig 100 % op for ham.

Det kan være en god ide, at snakke med en god veninde, en fra din familie eller en helt tredje omkring din forelskelse. For stort set alle – uanset alder – kender til forelskelse og kan måske give dig nogle gode råd med på vejen.

Her i Brevkassen får vi ofte breve om forelskelse og giver gode råd til mange børn og unge. Måske du kan kigge lidt i de breve/svar og blive inspireret til hvordan du kan håndtere dine følelser og tanker. Du kan læse brevene her. 

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærlig hilsen

Børne Telefonen.

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat