Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forelsket

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 10 år,

Når jeg læser dit brev, er det som at læse et digt, du har skrevet.

Det lyder til at du er vild med hende pigen i din klasse - men måske ikke er helt sikker på, hvad du skal gøre...glemme hende eller se om, hun også er interesseret. Det kan jeg godt forstå, kan være svært at finde ud af. 

Det er smukke og kærlige tanker du har, om det at være kæreste med hende. Og alligevel så skriver du, at du har forsøgt at glemme hende...men hun dukker op i dine tanker, selvom du gør dit bedste. Måske skal du prøve at finde ud af, om det vil være ok at gøre et forsøg? Måske er hun også interesseret i dig, også selvom du skriver, at hun er forelsket i en anden.

Sommetider kan man blive i tvivl og lidt usikker, når det handler om forelskelse - det gør de fleste af os. Men hvis du har mod på at finde ud af, om hun også er interesseret i dig, så vil mit råd være, at du kan forsøge at få hendes opmærksomhed på en god måde. Så hun kan få en følelse af, at du er interesseret.

Det kan være små søde kommentarer til hende, fx om hendes tøj, hår et eller andet, som du har det ok med at sige noget om. Hvordan vil det være at sige: 'hey, flot trøje du har' - altså noget, som du synes om at sige til hende. Komplimenter kan de fleste godt li' at få - og det virker godt, når man mener det man siger. 

Det kan også være, at du skal være mere i nærheden af hende, der hvor hun er. Det kan være i frikvarterne, der er mulighed for at du kan komme nærmere, hvor hun er. Vil det være muligt for dig, at forsøge det? 

En tredje ting, som du kan prøve er at få øjenkontakt med hende. Hvis du kan få øjenkontakt med hende og holde den i 1-3 sekunder - måske 1 sekund til at begynde med. Der vil du hurtigt mærke, om hun også holder øjenkontakten, og måske giver et lille smil til dig. Hvis hun holder øjenkontakten er det ofte et tegn på, at hun også vil i kontakt med dig.

Vi har også lavet nogle forslag til andre 'scoretricks' og idéer til, hvordan du kan gøre for at få hendes opmærksomhed. Hvis du har mod på det, så kan du få flere forslag her: http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Forelskelse.aspx

I dit brev skriver du også om, at du bliver mobbet. Jeg ved ikke hvem det er der mobber, men det er vigtigt at du får snakket med din lærer eller dine forældre om mobningen. Måske er der en anden voksen, som du hellere vil sige det til - en AKT lærer, skolelederen eller en anden som du  har det ok med at sige det til. 

Det er nemlig sådan, at alle børn har ret til at trives og ha' det godt i skolen og derhjemme. I skolen har lærerne og skolelederen ansvaret for, at der ikke er mobning og skal sørge for at mobningen stoppes. Sommetider skal man sige det flere gange før der sker noget, derfor kan det være en rigtig god idé, hvis dine forældre også kan snakke med din lærer om det. 

Du er også meget velkommen til at ringe eller sms'e ind til os på 116111, måske har du lyst til at snakke mere om det med forelskelse og mobning, eller helt andre ting? Vi vil i hvert fald gerne snakke med dig.

Bedste tanker til dig fra 

BørneTelefonen.

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat