Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forelsket

Hej bb

Jeg er en dreng på 12 som er Mega forelsket i min bedste veninde(hun er 13) og jeg er også ret sikker på hun kan lide mig.

Så jeg spurgte om hun ville være kærester, og nu svare hun mig ikke, ved i hvorfor?

Ps. Sidder over for hende i klassen

håber i vil hjælpe

Hilsen en 12 årig dreng

Dreng, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 12 år

Tak for dit brev. Hvor lyder det dejligt, at du er forelsket. Og hvor er det sejt, at du har spurgt hende, om hun vil være din kæreste. Jeg kan dog godt forstå, at du er forvirret over, at hun nu ikke svarer dig. Især når du er ret sikker på, at hun også kan lide dig.

Det kan være rigtig dejligt at være forelsket, og det kan også være rigtig hårdt, hvis det ikke lige går, som man havde ønsket. Og jeg kan forestille mig, at det må være ekstra svært, når du sidder over for hende i klassen. Jeg kan desværre ikke svare på, hvorfor hun ikke har svaret tilbage. Men jeg kan prøve at komme med lidt vejledning alligevel.

Det lyder som om, at det er en rigtig sød pige, du har forelsket dig i. Nogle gange er det desværre bare sådan, at den man forelsker sig i, ikke altid har det på samme måde. Jeg er helt sikker på, at hun synes, du er en dejlig person og at du er sød og sjov at være sammen med - hun er jo din bedste veninde. Men det er ikke sikkert, at hun har de samme følelser som dig, på en måde, hvor hun har lyst til at være kærester med dig. Derfor kan det være, at hun ikke har svaret dig, fordi hun er bange for, at du bliver ked af det? Det kan føles rigtig hårdt, og man kan blive meget ked af det, hvis ens følelser ikke er gengældt. Heldigvis er det næsten altid sådan, at man måske efter noget tid møder en anden person, som man i stedet bliver forelsket i.

Uanset hvad der sker, så skal du vide, at det er rigtig modigt af dig, at du har spurgt hende. Der er mange, som går rundt og er forelskede, men som ikke tør at sige det af frygt for at blive såret. Og derfor går der måske noget rigtig godt tabt, fordi man aldrig fik det fortalt. Kærlighed er ikke altid let, men jeg er sikker på, at du nok skal møde en anden sød pige en dag.

Kærlige hilsner fra BørneTelefonen

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat