Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forelsket

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære S

Mange tak for dit brev. Det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal tackle det hele, når man er forelsket. Det kan fylde alle ens tanker og gøre en helt ”rundt på gulvet”. Jeg ved ikke, om du har haft det sådan eller helt anderledes? Jeg håber, at det her brev kan hjælpe dig med at få klarhed over nogle af dine tanker.

Du skriver om forskellige ting som, at du er alt for lille (til hende). Det er forskelligt, hvornår man føler sig klar til at få en kæreste og man kan heller ikke selv bestemme, hvornår man bliver forelsket. Måske synes hun ikke, at du er for lille. Det der er vigtigt er, at man føler sig klar til at få en kæreste. Måske kan du mærke efter, hvad du har allermest har lyst til. Hvis du er usikker, kan du eventuelt vente i noget tid og se, om du får det anderledes. Hvad tænker du om det?

Derudover nævner du det med at føle sig erfaren eller ej. Det er heller ikke sikkert, at hun har erfaring. Og hvis hun har, tænker hun ikke nødvendigvis noget dårligt ved, at du ikke har. Det vigtigste er nok,  at man har det godt sammen og er forelsket i hinanden. Man behøver ikke at have erfaring eller være på samme alder, for at have det godt sammen. Giver det mon mening?

Jeg ved ikke, om I har mødt hinanden (udover på nettet), men jeg tænker, at det er en god ide først at mødes med hende nogle gange for at finde ud af, hvordan det er for jer at lave ting sammen. Det kan nemlig være sådan, at man er lidt anderledes på nettet, end man er i virkeligheden. Kender du mon nogen, som kender hende og kunne I alle mødes sammen? Eller hvad ville være godt at lave, når I mødes? Det kunne for eksempel være at tage på cafe, gå i biografen eller gå en tur - mødes hos dig eller hende. På den måde kan I lave nogle hyggelige ting sammen og måske kan du på den måde finde ud af, om du er parat eller ej. Hvad tænker du om det?

Det er dejligt, at du har en ven, som du kan tale med om det. Du kan eventuelt høre din ven om, han har nogle ideer til, hvad du kan gøre. Du kan også læse mere om at være forelsket og hvad man kan gøre ved at trykke på det her link: http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Forelskelse.aspx . Måske kan det også være en hjælp for dig.

Jeg håber, at det her brev kan hjælpe dig med, hvad du skal gøre. Det er sejt af dig at skrive herind om det. Du er velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har brug for at tale videre om det - det er gratis og du er anonym.

Mange hilsner fra BørneTelefonen.

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat