Kære C
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, du er nervøs for at komme til at ødelægge dit venskab med pigen, hvis du spørger, om I skal være kærester. Det lyder som om, hun betyder meget for dig.
Den frygt, du beskriver, kan rigtig mange nikke genkendende til, tror jeg. Der er meget på spil, når man skal breake sine sande følelser for én, og det er vist meget naturligt... Måske har hun ikke helt tydeligt vist, om hun også har den slags følelser? Så bliver det jo endnu mere en chance, du skal tage... Eller har hun?
Prøv at tænke igennem, om hun har vist signaler på noget tidspunkt? Har I holdt øjenkontakt lidt længere end andre? Har hun grinet af ting, du har joket med? Har hun holdt sig tæt på dig, snakket med dig, interesseret sig for, hvad du tænker? For hvis du kan sige ja til de ting, kunne det godt tyde på, at hun måske også går med sommerfugle i maven og måske også tænker på, hvordan hun skal få spurgt...
Ellers kan du prøve at lægge mærke til det i den kommende tid, og samtidig kan du selv skrue op for de samme ting og se, hvad hun giver tilbage i respons... Man lister lidt om den varme grød i starten, indtil det pludselig giver sig selv, hvornår det rette tidspunkt er at spørge...
Og så det med at kunne miste venskabet... Det sker som regel ikke alligevel, selv om man går og frygter det. Hvis hun siger nej tak til at være kærester, og du kan overvinde den øv-følelse, det kan give, lige når det sker, så sørg for at sige til hende, at du gerne vil kunne bevare jeres venskab, fordi det betyder meget for dig. Det kan være lidt akavet i starten, ja, men det kan tackles med rigtig meget humor og ved at blive ved at være sig selv, som man altid har været.
Jeg vil nu krydse fingre for, at I bliver kærester. Held og lykke!
Mange hilsener fra BørneTelefonen