Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forelskelse og kærlighed.

Hej BB.
Jeg er en dreng på 14 år og går i 7. Klasse. Der går den her utroligt smukke pige på min skole, hun bor i den samme by som mig selv. Jeg ser hende hver morgen fordi vi tager den samme bus til skole.

Nå, men nu til problemet: Hun går en klasse under mig og er bange for at hvis jeg begynder at komme sammen med hende så vil mine venner begynde at drille mig og sådan noget. Jeg kender hende ikke så godt kender faktisk ikke engang hendes navn.
 
Men her kommer mit spørgsmål: Hvordan kan jeg komme til at snakke med hende, og selvfølgelig blive venner med hende. Håber i vil svare!

Kh. Den forelskede dreng 🙂

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære forelskede dreng,

Tak for dit rigtige søde brev. Det er dejligt, at synes godt om en pige og mærke spændingen ned i maven, når man ser hende, men kan også være lidt frustrerende, når man ikke lige ved, hvordan man skal komme videre. Det er en følelse, du deler med mange unge.

Jeg tænker, når I kører i bus sammen hver dag, kunne det måske være en idé at sætte dig ved siden af hende i bussen og prøve at spørge ind til noget helt neutralt, som i har til fælles f.eks. jeres skole.

Jeg ved godt at det kræver mod, men jeg tror, at efter den første snak vil det være meget nemmere at sætte dig ved siden af hende næste gang. Tit er tanken meget værre end virkeligheden, og du vil allerede efter første gang være blevet lidt klogere på, om I skal forsætte med at snakke sammen.

Det er svært at sige om snakken bare kører derud af, eller om det er lidt svært. Da kan det være en god idé at have tænkt på noget at snakke om, hvis ikke lige det første, du vælger, kører så godt. Måske har I fælles venner, fælles interesser osv.

Når du har fået åbnet op for snakken, kan du måske forslå, I tager den samme bus hjem. Jeg tænker, det er nemmere for dig at komme i kontakt med hende i bussen i stedet for skolen, hvor I begge to måske tænker for meget over, hvad jeres kammerater tænker. Evt. kunne du prøve at spørge hende om hun er på Facebook, så kunne du evt. også kontakte hende der..?

Håber du kan finde det sidste mod, så du kan komme i tale med den pige, du bare synes er utrolig smuk, som du skriver.

Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig, hvis du har brug for det.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat