forelskelse og kærlighed

Kære pige på 13

Tak for dit gode brev. Jeg kan helt vildt godt forstå, at du er forvirret. Følelser og lyster har ikke nogen bestemte resultater, ligesom 2+2=4. Man kan ikke lige slå op i en bog og finde et svar og man kan ikke bare lige kigge efter hvad andre gør, for det er ikke sikkert, at det føles rart, selvom det føles rart for de andre. Det er det der gør det hele så svært, det der med følelser og at begynde at mærke sin seksualitet. Når det gælder følelser og seksualitet, så skal man være lidt modig og turde stole på det der føles rart i øjeblikket. Det er ikke sikkert at du lige med det første finder ud af, om du er til piger eller drenge, men med tiden kan det være, at der er noget du synes er mest rart. Når jeg læser dit brev, synes jeg du lyder åben overfor dig selv og det du mærker og føler, selvom det virkede lidt skræmmende at være nysgerrig på din veninde. Det kræver mod at være åben og det kan være svært ikke bare at prøve at følge med strømmen og holde fast i, at du godt kan lide K – eller måske godt vil være sammen med ham, selvom du ikke kan lide ham på den forelskede måde. Men det kan også være hårdt og kræve mange kræfter at holde fast i at lytte til sig selv og mærke efter, hvilken interesse og nysgerrighed det er du har overfor din veninde.Jeg tænker på, om du mon kunne åbne den snak, som din veninde allerede har åbnet lidt op for, om at være nysgerrig på at være sammen med en pige, for som du fortalte din veninde, er det helt normalt at have følelser for en af samme køn. Der er ikke noget i vejen for at holde den på et helt generelt plan, men måske bare mærke efter hos dig selv, hvordan det føles at tale højt om det? Og samtidig kan du kigge lidt efter hvilke signaler hun sender? Åbenhed og ærlighed kommer man rigtig tit rigtig langt med og når man selv har startet emnet, så er det også lettere selv at lukke emnet, hvis det måske bliver lidt ubehageligt at tale om. Måske du også kunne komme ind på hendes sms’er med K og samtalen, måske det så kunne give dig et praj om, hvilke følelser der er stærkest i dig i øjeblikket.

Lidt den samme snak kunne du måske have med K om, at selvom I har besluttet ikke at komme sammen lige nu, så kan det jo godt være, at man finder nogle andre at være sammen med og hvad ville I så tænke om det? Eller I kan i snakke/lege med tanker om, at I rent faktisk besluttede jer for at komme sammen og hvordan føles det at tænke på? Måske du så bagefter kan bruge lidt føle-tid på at mærke efter, hvilke spor snakkene satte i dig. Måske du har en helt anden veninde eller en god voksen, du stoler på og har det godt med, som du kan vende alt det her med? Der er meget følen efter, og mærken efter og det kan i sig selv være lidt svært nogle gange helt at finde ud af, "Jamen nu mærker jeg efter, men hvad er det egentlig jeg mærker??" Men jeg kunne forstille mig, at du faktisk er ret god til det der med at mærke efter?  Du har gjort dig mange overvejelser om situationen og dine egne følelser i det og du har også taget stilling til, at det er jalousi du mærker, når de interesserer sig for hinanden. Det i sig selv, at isolere den følelse og genkende den, selvom det er den følelse man måske ikke altid har lyst til at mærke i sig selv, så er det modigt og meget ærligt over for dig selv. Det mod og den ærlighed skal du være stolt af og værne om. Samtidig får jeg lyst til at spørge nysgerrigt ind til, hvorfor mon følelsen opstår, når de to interesserer sig for hinanden? Fordi du er forvirret over dine følelser for dem? Eller kunne det måske være fordi, at man kan tænke, at så føler de måske ikke så meget for dig længere? Følelser kan være super svære at placere og bestemme eller forstå, men sådan er de og det er en god ide at give dem plads til at udvikle sig og måske ændre sig, præcis som du giver dem plads og viser dem interesse ved at skrive ind til os. Du er god ved dig selv ved at søge hjælp. Det er ikke sikkert, at den rejse du er startet på her, når vejs ende lige med det samme, men føl efter hvad der undervejs er rart eller rarest og gå i den retning uden nødvendigvis at tænke, at så må du ikke ændre kurs senere. Sådan er det med følelser, de er ikke altid helt nemme, men de er nu også interessante og med til at gøre os nysgerrige på hinanden og os selv. Jeg håber du finder en god sti at følge og at der kommer lidt ro på dine tanker og følelser.

Husk du er altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, der sidder rådgivere klar til at lytte og snakke videre med dig, hvis du har lyst.Kærlig hilsen Børnetelefonen