Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forelskelse og kærligehd…

hej
jeg er en pige på 14 år og jeg har et spørgesmål… hvordan kan det altid være at de kærster jeg får er sådan nogle der laver ballede eller er fuldstændig ligeglade med en. den sidste kærste jeg havde han var en der lavede meget ballade han røg nogle forskelle ting og var meget truende ikke over for mig, men for andre hvis de gjorde noget de ikke skulle gøre så fik de med ham at bestille.

kærsetn jeg havde inden han var faktisk ikke så slem, men det var bare som om at han ikke ville kendes ved mig og jeg måtte ikke komme hjem til ham eller noget som helts. på et tidspunkt spurgte han mig om jeg vill gå i seng med ham det sagde jeg at jeg gerne ville… jeg følte selv jeg var klar, så vi gjorde det. en uge efter slår han op og det viste jo bare at jeg ikke kunne stole på ham.

Den kærste! han har nu må alting de sover sammen er sammen hver eneste weekend og er sammen med hans venner. M som jeg kalder ham og mig vi har været sammen før, men når det var ham der slog op så var det fordi jeg blev sur på og sagde han aldrig havde tid så vi kunne jo lige så godt bare være venner.
 
imens vi havde ”pause” så fik jeg ikke en kærste, men en fyr hvis man kan sige det sådan han var næsten tre år ældre end mig og han var også rigtig sød, men jeg fik af vide af mange personer at jeg skulle passe på med ham fordi han ikke var en man bare lige skulle rende sammen med. det overhørte jeg med vilje. og det skulle jeg ikke have gjort. for lige pludselig var virkelig grov over for mig og han sagde til mig at jeg var meget bichtie og at han bare kom til at føle sig som en ”playboy” ham var jeg fuldstændig færdig med, Men! idag er jeg også venner med ham.

nu er det ikke fordi jeg vil skrive en roman, men jeg føler bare at jeg er nødt til at skrive alt det her 🙂 Da jeg lige var startet på den skole jeg går på idag (nhs) gik der ikke mere end 4-5 mdr. så fik jeg en kærste han var både sød og lækker… (heh) vi var sammen i hele to år, men der var også pauser imellem det, for enten så kunne vi ikke være kærster mere fordi det måtte man ikke på den skole vi gik/går på.

Ellers havde han fundet en anden en, og vær gang kom han nærmest kravlende tilbage på knæ, fordi at han kun kunne være sammen med mig eller at han havde været en åndsbolle, og dum som jeg var så tog jegj ham tilbage… Den dag idag er vi OGSÅ GODE VENNER… inden ham og alle de andre havde jeg en kærste der hed E.. han var så sød og vi var sammen næsten vær dag.

På et tidspunkt var jeg i sverige med min skole, og da jeg kom hjem kom alle og sagde at min bedste veninde og E… have kysset det sted hvor jeg kyssede ham første gang! jeg blev knust inde i. jeg fandt ham og spurgte om det var rigtigt, han sagde ¨nej det er løgn¨ og jeg stolede på ham, men for at være på den sikre side så spurgte jeg også min bveninde hun sagde og så nej.
 
jeg lod den ligge. Efter nogen tid slog han op fordi han mente jeg var en lille møg unge og jeg ikke var noget for ham. nu tror jeg at jeg har sagt rigeligt hehe.

Så mit spøresmål er hvorfor vægler jeg altid de forkerte fyre og det mig der er noget galt med, for det er jo altid dem der slår op…

Mvh. S.M.K.F<3

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 14 år,Mange tak for dit brev, hvor du spørger, om der er noget galt med dig, og hvorfor du vælger de forkerte fyre. Sikke et flot langt brev du har skrevet, om de kærester du har haft. Det virker på mig, som om de alle har betydet noget for dig på hver deres måde – og de fleste er du faktisk venner med. Når man er i din alder, er det helt normalt at forelske sig i mange forskellige – nogen bliver man kæreste med, og andre er man bare venner med. Forelskelser i din alder kan vare længe og nogen gange kort tid.Det er som regel svært at vide, hvad det er, der gør, at man bliver så glad for en person, at man har lyst til at være kærester. Derfor tænker jeg også, at den fyr som du vælger på et givent tidspunkt, er den helt rigtige. Når du ikke længere ønsker at være kæreste med ham (eller efter han har slået op), kan du jo altid skifte mening. Det er som regel lettere at komme sig over en forelskelse, hvis man kan finde nogle ting ved den anden, som man synes, der er forkerte… Jeg har meget svært ved at svare på, hvad der kan være galt med dig – hvem er det der siger, at der er noget galt med dig? Dig selv? Nogen gange, når der bliver slået op, kan følelsen af "ikke at være god nok" komme til at fylde for meget, især hvis man er den, der bliver forladt. Jeg kan ikke vide det, men jeg tror måske, at det er sådan, at du har det lige nu..?

Måske kunne det være godt for dig at tale med en voksen om de følelser og tanker, som du går med..? Mange voksne kender til følelsen af at blive forladt og den sorg, som der kan være forbundet med at blive valgt fra, af en som man havde kær. Måske har du et nært familiemedlem som du kunne tale med – måske en af dine forældre, en moster, tante eller mormor? Det kan også være at du har en god veninde, der måske har oplevet noget lignende? Du er også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på tlf. 116 111, eller skrive ind på UngeChatten, hvis du har brug for at tale med en anonym voksen. Kærlig hilsen BørneBrevkassen.

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat