Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forelskelse

Hej brevkasse!

Jeg er en dreng på 14 der er ret vild med en pige på 13. Jeg kan ikke rigtig tyde hende…

Vi har begge en meget pervers humor og vi snakker meget om *** og lign. Jeg kan godt lide hende og vi har et tæt venneforhold men jeg vil gerne mere.

Hun har det ikke så godt med sig selv og andre i vores klasse kritisere hende også for at være rødhåret og tyk dumsmart og alt mulig andet, hvor jeg fortæller hende at det ikke passer og at jeg synes hun er den pæneste i klassen mm.

Jeg ved ikke om hun måske tænker jeg godt kan lide hende fordi hun sagde fx. Igår at hun ville holde fest så snart der var nogen der havde et crush på hende. Det er ligesom som om hun fisker lidt efter et svar men hun viser ikke så meget selv så på den anden side ikke.

Jeg ved ikke om jeg skal fortælle hende at jeg kan lide hende fordi efter sommerferien kommer vi ikke til at gå i samme klasse og vi bor sådan en halv time væk fra hinanden eller noget i den stil.

Og hvis jeg skal fortælle hende det ved jeg ikke hvordan jeg skal gøre det fordi jeg synes det ville være pinligt at vide at en af mine bedste veninder ved jeg godt kan lide hende men det ikke er gengældt (det har jeg prøvet før) .

Hjælp!!??!?!? Tanken gør mig totalt #%!!!***$€>#<%\|/!!*+!!?!!

Dreng, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

Jeg kan godt forstå, at du synes, det er lidt forvirrende at tyde de signaler, som din veninde sender.

Du skriver, at din veninde bliver kaldt forskellige ting i skolen. Noget kunne tyde på, at hun ikke rigtig har det så godt med det, som du også er inde på. Det kan måske også være årsagen til, at hun ikke er så nem at tyde. Den usikkerhed som hun måske føler, kan godt gøre, at det er svært for hende at tro på det, hvis du siger noget pænt til hende.

Måske er det nemmere for din veninde at være afslappet og ærlig, hvis I mødes udenfor skolen. At mødes udenfor skolen, vil give jer begge mulighed for at lære hinanden at kende på en anden måde, og måske give jer et dybere venskab.

Du skriver, at du er bange for, at det bliver pinligt, hvis hun ikke gengælder dine følelser. Og ja, det er lidt af et dilemma, for hvad vil det betyde for jeres venskab.

Mit forslag er, at du øver dig i at sige til hende, at du godt kan lide hende. Så når det rigtige tidspunkt kommer, er du klar. Et par sætninger du kunne sige, kunne være: Du er min bedste veninde, og jeg sætter stor pris på dig. Du skal vide, at jeg har mange følelser for dig, både venskabs og kæreste følelser. Hvis du også har kærestefølelser for mig, dejligt, så kan vi både være venner og kærester. Har du ikke kærestefølelser for mig, helt fint, så er vi stadig super gode venner.

Du kan selvfølgelig lave din egen sætning, så den bedre passer til dig. Men hvis du har din sætning parat, vil det måske give dig lidt ro og mod til, at få fortalt din veninde, hvordan du har det.

Du kan jo også skrive det til hende, hvis det er nemmere for dig. 

Jeg tænker lidt, at det er en chance, du er nødt til at tage, altså at prøve at finde ud af hvordan hun har det..? Det lyder i hvert fald som om, at hun holder af dig, og at I har det godt sammen.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat