Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Forelskelse

Hej Jeg er forelsket i en dreng, og jeg har spurgt ham om vi skulle være kærester. Han svarede nej på en sød måde, og i skolen lader vi næsten som ingenting.

Vi kan godt snakke sammen som vi plager, men det føles lidt akavet at snakke med ham, men jeg vil gerne snakke med ham, og jeg tror godt han kan godt lide mig, men ikke på den måde som jeg kan lide ham på.

Så har i nogle gode måder at score drenge på, imens man næsten er sig selv.

Hilsen den forelsket pige

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år. Tak for dit brev. Hvor er det bare super flot, at du har fået spurgt ham, om han vil være kærester. Det lyder til, at du har gjort det på en rigtig fin måde. Jeg tror, at det er helt naturligt, at det kan være lidt akavet bagefter, fordi, at i har delt en anden side af jer selv, end i lige umiddelbart kendte. Så det skal man lige vende sig til og lære at være i. Du skriver at du stadig tror at han godt kan lide dig. Og derfor er det så sejt, at du vil have nogle scoretricks. Vi har nogle forslag her på BørneTelefonens hjemmeside: http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Sex-og-seksualitet/Vaerktojskassen/scoretips.aspx Jeg kommer til at tænke på, at du allerede er rigtig langt, når du har spurgt ham og går og kan mærke, at han stadig kan lide dig. Så måske du også skal prøve om du kan give det noget tid. Det kan være rigtig svært, men er nogle gange det bedste. Jeg tænker at du fortsætter med det du gør nu, ved at tale lidt med ham og prøver at være alene med ham. Når man gør det, så er det bare rigtig vigtigt, at man husker på at han kan have det anderledes og måske han bare rigtig godt kan lide dig, men bare er bange for at blive din kæreste. Nogle gange, så udvikler drenge og piger sig bare forskelligt og der kan gå længere tid før drenge får lyst til at få en kæreste, end piger får det. Er der andre i din klasse som har en kæreste? For nogle kan ikke lide at være den første, som får en kæreste. Nogle gange kan det være lettere når andre har en kæreste. Måske du kender en, som har en kæreste, som du kunne tænke dig at tale med og lærer tricks af? Jeg håber, at mit svar her har kunnet hjælpe dig lidt videre. Måske du har fundet ud af hvad der vil være det rigtige for dig at gøre? Rigtig meget held og lykke. Du kan chatte med en rådgiver på BørneChatten her på siden eller ringe og sms’e til BørneTelefonen på telefonnummer: 116111. Kærlig Hilsen BørneTelefonen  

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat