Kære "dreng, 14 år"
Mange tak for dit brev om at være forelsket.
Det er rigtig dejligt at være forelsket. Man føler nærmest, at man svæver ? Men det kan også være rigtig svært og nervepirrende. Især når man er usikker på, hvad den anden føler.
Du fortæller, at du har skrevet sammen med den pige, du er forelsket i ca. en måned, og nu har du brug for at finde ud af, om hun også er forelsket i dig.
Det kan være rigtig svært at komme videre fra at være forelsket i det skjulte til at gøre noget ved det. Dels er man ofte rigtig genert, især hvis det er første gang, og dels er man bange for, at den anden ikke føler det samme.
Mon du kender hende in real life? Hvis du gør, kunne du jo prøve at lægge mærke til, om hun ofte kigger på dig i det skjulte og nemt smiler og griner i dit selskab. Hvis hun gør det, kunne det godt tyde på, at hun føler noget for dig.
Hvis I ikke kender hinanden in real life endnu, kunne du jo spørge, om hun har lyst til at mødes. Måske I så kan starte med at mødes over Skype. Det kan være en god måde lige at se hinanden og aflæse hvilket glimt hun har I øjet, når I snakker sammen, hvad tænker du mon om den ide?
Ja, det samme kan du jo også gøre, hvis du kender hende.
Hvis hun også er forelsket i dig, vil hun nok blive rigtig glad for, at du tager initiativet, for måske er hun ligeså genert og usikker på dine følelser, som du er på hendes. Og mange piger har det også sådan, at de synes, at det er drengen, der skal tage det første skridt.
Det er så lidt af en opgave for drengen.
Hvis det derimod viser sig, at hun ikke er forelsket i dig, men mere opfatter dig som en rigtig god ven, så synes hun jo stadig, at du er sød og god at snakke med. På den måde kan det være, at hun med tiden kan blive forelsket i dig.
Der er selvfølgelig ingen garanti for, at hun føler det samme som dig, og jeg forstår rigtig godt, at det ikke er til at leve med, hvis hun ikke gør. Men mange gange er angsten for dét, man er bange for, langt værre, end det man er bange for.
Med andre ord: Det at frygte noget dårligt kan fylde rigtig meget - så meget, at man ikke tør tage en chance. Og det ville jo være synd. Nogle gange får man kun svar på sine spørgsmål, hvis man tør tage en chance.
Selvom det lyder nemmere sagt end gjort, synes jeg, at du skal tage chancen og enten fortælle hende, hvordan du har det, eller du skal prøve at invitere hende med til noget sjovt eller hyggeligt.
Måske har du en god ven eller veninde, der kan hjælpe dig lidt. Nogle gange er det rigtig rart at få hjælp fra en ven, når man ikke rigtig ved, hvordan man skal gribe en sag an.
Du kan også kigge lidt rundt i Brevkassen og se, hvad andre, der har det som dig, har fået af gode råd. Måske er der noget, hvor du tænker "Yes, det kan jeg lige bruge", hvis du føler, at du har brug for mere, end det du får i dette svar.
Og jeg lover dig, at hvis hun ikke er forelsket i dig, så kommer du over det igen - også hurtigere end du regner med, selvom du i givet fald vil komme til at føle dig helt knust, som du skriver.
Men mon ikke, at du er heldig med, at hun også er forelsket i dig. Det håber jeg!
Held og lykke med at tage chancen
Mange kærlige hilsener og gå-på-mod til dig fra
BørneTelefonen
