Forelskelse?
Hej BørneTelefonen,
Jeg er en pige på 15 år, der er virkelig forvirret. Hvornår kan man være sikker på, at en dreng kan lide en? Jeg har skrevet med denne her dreng der går på mit badmintonhold. Han er virkelig flot og har vildt god humor.
I går aftes skrev vi sammen til sent på natten, men problemet er bare, at min veninde, som jeg også lidt tror har et crush på ham, også skrev med ham i går om præcis de samme ting. Da jeg fandt ud af det, følte jeg mig bare ikke særlig speciel. Jeg er jo ikke den eneste han skriver med…
Mange piger på min alder har kærester og har for det meste prøvet lidt af hvert i modsætning til mig. Dette er første gang jeg nogensinde har haft det på denne her måde. Jeg tror jeg har et crush på ham. Men hvis vores forhold kunne blive til noget ved jeg ikke, hvordan man skal holde det ved lige og også sørge for at det ikke bliver for kedeligt.
Min veninde (hende der også skrev med ham i går) virker overfor for mig som om, at hun synes vi er cute, men efter jeg hører noget af, hvad de har snakket om, føler jeg mig ikke så sikker. Jeg ved ikke om jeg kan stole på hende. Hvad skal jeg gøre?
Jeg håber, i kan hjælpe mig!
Videoer om kærlighed
Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!
Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.