Hej dreng på 18 år.
Tak for dit brev, hvor du fortæller om din forelskelse i pigen fra din klasse. Jeg kan godt fornemme ud fra det du skriver, at du er blevet rigtig glad for hende. Det lyder også som om, I har det rigtig godt sammen: I taler sammen hver dag i pauserne, og I hjælper hinanden med lektier og opgaver.
Du spørger, om du mon er den, hun søger? Og hvor ville det være skønt, hvis man kunne finde ud af det sådan lidt nemt. Man kan have det sådan, at man ville ønske, man simpelthen havde adgang til den andens hjerne, så man lige kunne tage et smugkig og finde ud af, om man var på rette spor, eller om man mon havde skudt helt forbi.
Sådan er verden desværre bare ikke. Så man må finde andre måder, der kan være med til at løfte sløret for, hvad den anden tænker og føler. Når man bliver forelsket, kan det for nogle føles svært at få fat på den person, som man er forelsket i. Derfor kan det være en god idé at lave noget sammen – skolearbejde, sport eller andre ting. Det kan du allerede sætte hak ved, for der har I en fælles platform – nemlig skolen.
Men måske skal du prøve at gå en anden vej, hvis du vil finde ud af, om hun også føler noget for dig. Det kunne være du skulle prøve at invitere hende på café eller en tur i biografen. Måske kunne I vælge at gå en tur sammen en dag, hvor I trængte til et hvil fra lektierne? At skifte arena kan man sige – altså prøve at bruge tid med hende i en anden sammenhæng, end den I er vant til. Mon du ville have mod på det?
Jo tættere du kommer på hende sådan rent følelsesmæssigt, jo flere chancer får du for at fortælle lidt om, hvad du føler for hende. Start stille og roligt med at afsløre, at du har det virkeligt rart sammen med hende, at du har glædet dig til at se hende osv.
Så kan du undervejs mærke efter, hvordan hun reagerer. Hvis hun også virker positiv overfor dig, så kan du afsløre lidt mere af dine tanker og følelser. Så mærker du lidt efter igen. Hvis hun bliver ved med at virke positiv og måske også siger noget positivt til dig, så kan du tage et skridt til… på den måde kan man nærme sig hinanden.
Kunsten er at tage små skridt og mærke efter, hvordan hun reagerer. Så kan du også bedre trække dig, hvis hun ikke virker så interesseret lige nu – uden at det forhold I har som venner bliver akavet. Og det tænker jeg er super vigtigt, da det lyder som om, I faktisk har det rigtig godt sammen.
Jeg bed mærke i, at du skriver: “Jeg tror ikke på noget og hun er muslim”. Er det mon noget, du tænker meget over? Jeg spørger, fordi jeg ved, at dét at komme fra to forskellige kulturer kan være noget, der fylder i et forhold (måske især i starten).
Gad vide om I har snakket om det – altså om hvordan hendes familie ser på sådan noget med kærester, forhold, blive gift, få børn osv.? Hvis ikke, kunne det måske være noget du havde mod på at tale med hende om? Jeg er sikker på, at hun nok skal sige fra, hvis det ikke er noget, hun ønsker at tale om – men mon ikke hun også synes, det kunne være rart at tale om de ting?
Jeg har prøvet at give dig lidt bud på, hvordan du kan få lidt mere vished om hvad der sker i hendes følelsesliv. Så jeg tænker egentlig bare, at du skal tage mod til dig og få prøvet nogle af tingene af. Og så krydser jeg fingre for, at hun har samme følelser for dig. Skulle det så ikke være tilfældet, så har du i hvert fald gjort tingene på en fin og ordentlig måde, og jeres venskab vil ganske sikkert kunne fortsætte, hvis du har mod på det. Men lad os nu se, hvad fremtiden bringer.
Prøv eventuelt at læse ’gode råd om kærlighed’ og mere om emnet her: kærlighed. Måske er der nogle ting derinde, som kan inspirere dig.
Mange hilsner fra BørneTelefonen.
