Brev

Forelskelse

Hej jeg er en pige på 13 år og er dypt forelsket i en dreng fra min parlæ klasse

Det eneste er bare at jeg ikke tør snakke med ham alså Face to Face men kun over mobil og alle dem fra min klasse af pigerne syntes at han er klam men tør ikke sige at jeg faktis godt kan lide ham
 
❤ Kh en meget forelsket pige i problemer ☺

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev, hvor du fortæller, at du er dybt forelsket i en dreng fra din parallel klasse, men ikke tør tale med ham face to face.

Du fortæller, at du godt kan tale med ham over mobil, så jeg tænker, at det måske var en idé..? Måske du kan sms’e lidt med ham, måske om noget der er sket i skolen, eller for eksempel hvad I skal i sommerferien, så har I lidt at snakke om. Hvad tænker du om den idé?

Du fortæller også, at de andre piger fra din klasse synes, at han er klam, og at du derfor ikke tør fortælle dem, at du faktisk godt kan li’ ham. Jeg kan godt forstå, at du synes det er træls, at de synes, at ham som du faktisk godt kan li’, er klam, men jeg tænker også, at det måske er meget smart, at han ikke er en, som alle pigerne bare er vilde med - så ville du jo få meget mere konkurrence. Det er lidt ligesom det med, at det måske ikke er alle, der kan li’ Justin Bieber, men det er jo okay, at der er nogen, som synes, at han er fantastisk, giver det mening…?

Hvis du har lyst, er du også altid velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 116 111 og snakke det igennem med en sød voksen. Du kan ringe helt gratis, og du behøver ikke fortælle, hvem du er.

De bedste hilsner

BørneBrevkassen 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat