Kære pige på 11 år.
Mange tak for dit åbne og ærlige brev.
Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, det lyder dejligt, at du er forelsket. Og så er det jo også rigtig dejligt, at ham, du er forelsket i, også er forelsket i dig! Men når jeg læser dit brev, kan jeg også godt se, at det må være svært at I er nødt til at holde det hemmeligt, at I er forelskede og bare gerne vil være sammen – være kærester.
Du skriver, at I er blevet (kærester) igen, og at I jo så er sammen hver dag i skolen og skriver sammen, men at du er så bange for, at hans forældre skal opdage det. Jeg tænker, at det er så skønt, at I er glade for hinanden, og jeg synes, at I skal blive ved med at være sammen i skolen og skrive sammen, som I gør nu. Umiddelbart synes jeg ikke, at du skal slå op med din kæreste. Jeg tænker, at der er en hel del år til, at din kæreste vil være så gammel, så han vil fri til dig, og det kan jo også være, at du er blevet træt af ham inden da...måske? Det er der jo faktisk ingen, der ved. I Danmark skal man faktisk også være 18 år, før man kan blive gifte med nogen. Som du selv skriver, så sker det ikke så tit, at man lever hele sit liv sammen med den fra skolen. Men hvis det ender med, at I holder sammen for altid, ja, så kan du jo sige ja, hvis han en dag frier til dig.
Hvad mon din kæreste tænker om det. Er han også bange for, at hans forældre opdager det igen, og har I snakket om, hvad i vil gøre, hvis de opdager det igen? Jeg tænker også på, om du kender nogle voksne, du kan tale med om det her problem, du (og din kæreste) har? De fleste voksne har selv erfaringer med forelskelse og kærlighed og kan måske fortælle dig om deres egne erfaringer og oplevelser, som kan være en måde at blive klogere på. Jeg tænker, at en snak om det at være forelsket og være kærester kan være god at have med en voksen, du har tillid til. Kan du mon tale med dine forældre? Har du mon tillid til en af dem og har lyst til at tale med dem om det? Det kan også være, at du har mere lyst til at tale med en anden om sådan noget – et andet familiemedlem måske? Der er også nogen, der er rigtig glade for at tale med en lærer eller en pædagog fra skolen om sådan nogle emner. Mon du er en af dem?
Du er også altid er velkommen til at skrive ind igen, og du kan også ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor du helt anonymt kan tale med en rådgiver og på den måde prøve at sætte ord på overfor en, der lytter og rigtig gerne vil hjælpe dig og give dig gode råd!
Mange kærlige hilsner
BørneTelefonen.
